Forside / Karrieretips / Overvejer du at springe ud som iværksætter? Disse 10 iværksætterideer er måske vanskeligere end du tror!
iværksætterideer

Overvejer du at springe ud som iværksætter? Disse 10 iværksætterideer er måske vanskeligere end du tror!

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab

Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid.

10 svære iværksætterideer

1. Teknologier, som leder efter et behov

En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne.

2. Deleøkonomiens eufori

Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet.

3. Uopdagede talentfulde unge

”At skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

4. Det hjælpeløse erhvervsliv

En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

5. Sociale connection apps

Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

6. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere

Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget.

7. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence

Et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder.

8. Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel

Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

9. Ét-produkt-designeren

Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

10. Virksomheder, som vil sælge til skoler

Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.


Dette er et uddrag af Christian Vintergaards indlæg på ffe-blog.dk. Læs hele indlægget her.

Karoline Mia Jessen

Karoline læser til dagligt Dansk på KU og har stor interesse for kommunikation og marketing. Derudover har hun sin egen grafiske designvirksomhed. Kontakt: kj@talentguiden.dk

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterLinkedIn

Se Også

Mød Kristoffer Hjerrild fra Winkwink, der sprang uddannelsen over og blev direktør i sin egen virksomhed

Kristoffer Hjerrild blev familiens mønsterbryder ved at springe den lange videregående uddannelse over. I stedet ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *