Forside / Karrieretips / 3 tips til at imponere til jobsamtalen
jobsamtalen

3 tips til at imponere til jobsamtalen

”Det handler ikke om dig. Det handler om dem.” Hvis du husker på denne sætning gennem hele din jobsøgningsproces, vil du allerede være et skridt foran størstedelen af de andre kandidater.

Selvom du tænker, at samtalen burde omhandle dig, og hvad du kan tilbyde, så er virksomheden som oftest ikke så interesseret i dig (endnu).

Du er der, fordi virksomheden har så stor liste af arbejdsopgaver, at det er nødvendigt at ansætte en person, som er kvalificeret til at udfylde dem. Du er nødt til at fremhæve din værdi som løsningen på virksomhedens behov, og for at gøre dette er du som det første nødt til at finde ud af, hvad problemet er.

Når du skal forberede dig til en jobsamtale, kan du med fordel gøre det med henblik på at vise virksomheden, hvordan du er værdifuld for dem.

Hvordan fungerer dette i praksis? Herunder kommer tre gode redskaber, som kan hjælpe dig til at overbevise dem på den anden side af bordet.

1. Fremstå interesseret og nysgerrig ved at stille spørgsmål

Det er en god idé at stille spørgsmål undervejs i samtalen – og ikke kun til slut. Faktisk gør det samtalen mere flydende, hvis det ikke kun er interviewerne, der stiller spørgsmål, hvortil du blot sidder og svarer på autopilot.

Her er nogle få ideer, som vil give dig en mulighed for at stråle samtidig med, at du udviser interesse for virksomheden og teamet, som du har ansøgt til:

  • Forhør dig om afdelingens største udfordringer, og hvad der kan betegnes som den mest presserende problemstilling i virksomheden lige nu.
  • Spørg ind til virksomhedens vision, og hvad der skal ske for, at pågældende vision realiseres.
  • Spørg fx: ”I den stilling, som I er på udkig efter, hvordan ser I bedst kandidaten hjælpe med at opfylde jeres mål?”

På den måde udviser du både interesse for jobbet, mens svarene på spørgsmålene vil give dig en række brugbare indikationer om, hvordan du kan anvende dine kompetencer i jobbet og hvad virksomheden leder efter i den specifikke stilling.

2. Det er ikke slut endnu, selvom samtalen er ovre

Efter at have stillet eftertænksomme og sonderende spørgsmål til jobsamtalen og fået en fornemmelse af virksomhedens behov, burde du have en klar idé om, hvad virksomheden søger i en kandidat.

Brug dette til din fordel og send en opfølgende mail, hvor du opsummerer samtalens nøglepointer, og hvordan dine kompetencer kan omsættes til værdi for virksomheden. Husk at fokusere mailen på interviewerens behov, samt hvordan dine erfaringer potentielt kan være med til at løse virksomhedens udfordringer.

3. Husk: Det handler ikke om dig – men om dem

Selv den mest succesfulde sælger ved, at han ikke kan sælge et produkt, hvis han ikke formår at få kunden til at forestille sig at bruge produktet. Tilsvarende er det afgørende, at virksomheden har en klar vision om, hvordan du kan løse deres problemer. Dette sker gennem både dine specifikke spørgsmål og målrettede svar, som afslører, hvem du er, hvad du har opnået professionelt, og hvad du vil fortsætte med at gøre, hvis du bliver ansat.

Eddi Bisgaard

Eddi læser kommunikation på AAU og er lige nu i praktik hos reklamebureauet, Clienti. Han elsker at fordybe sig og skriver bl.a. om sociale medier og markedsføring. Kontakt: eb@talentguiden.dk

More Posts

Follow Me:
LinkedIn

Se Også

Karrierecoach: Kom i mål med LinkedIn-anbefalinger

Unge er for dårlige til at bruge referencer på LinkedIn, hvis du spørger karrierekonsulent, Lis ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *