Forside / Karrieretips / 4 gratis apps der øger din produktivitet som studerende

4 gratis apps der øger din produktivitet som studerende

Livet som ambitiøs studerende kan være ekstremt travlt og stressende. Den perfekt balance mellem det personlige, professionelle, akademiske og sociale er nødvendig for at undgå at brænde ud. Heldigvis lever vi i en digital alder, hvor smartphones og tablets kan bruges som en alt-i-en ressource til at få dine opgaver klaret. Apps, kan gøre dit studieliv meget nemmere. Her er vores favoritapps til at booste din produktivitet.

Af Bjarke Bierring Kristoffersen

To-do-list: Any.do

Any.do er teamet bag Talentguidens absolutte favoritapp, når det kommer til at organisere opgaver. Appen er perfekt for studerende, der har brug at lave avancerede to-do lister i et simpelt og overskueligt layout. Du kan nemt synkronisere på tværs af enheder, så du har adgang til dine lister over alt. Lister kan oprettes på tværs af forskellige emner og omarrangeres med et enkelt swipe, så du nemt kan overskue forskellige områder af dit liv. Samtidig kan du prioritere og planlægge dine opgaver og holde øje med de opgaver, du har afsluttet. Og bedst af alt: Du kan dele dine opgave med andre, og tilføje underopgaver, links og kommentarer til hver enkelt. Genialt! Hent Any.do her.

Noteprogram: Evernote

Evernote er formentlig det bedst kendte noteprogram i verden – og med god grund. Evernote har tonsvis af features og er kompatibelt med stort set alle enheder. Appen giver brugeren mulighed for at tage noter, men ikke kun på skrift. Du kan også lave noter ud af billeder, emails, voicemails, videoer, PDF’er og stort set alt andet du kan dele og gemme. Du kan sortere dine noter i notesbøger, dele dem i kategorier og dermed nemt finde det, du leder efter. Evernote understøtter real-time synkronisering af dine noter på tværs af enheder, så du kan bruge dem overalt eller dele dem med dine kollegaer. Hent Evernote her.

Fokus og koncentration: SelfControl

Hvornår tjekkede du sidst din Facebook? Det kribler i fingrene for at gribe telefonen og finde ud af hvad der er sket på de sociale medier, men det er ikke altid lige belejligt. Som studerende kan det især være svært at modstå fristelsen når du burde læse lektier eller sidder til forelæsning, for desværre holder dine venner ikke pause, bare fordi du skal koncentrere dig. Derfor har man udviklet SelfControl. SelfControl er en app, der blokerer for hjemmesider, der kan distrahere dig, når den er slået til. Så næste gang du har brug for lidt hjælp til at være ansvarlig, så slå SelfControl til både på computeren og telefonen. Hent den her. 

Map dine ideer: MindMeister

Det sværeste ved projekter og opgaver er at komme i gang. Det kan MindMeister hjælpe dig med. Med MindMeister skaber du mindmaps som hjælper dig med at kortlægge dine ideer til projekter og opgaver, så du får et bedre overblik og i kreativ proces udvikler dine ideer. Du kan nemt organisere dine maps i mapper med temaer, billeder, noter, links osv. så du altid nemt kan navigere mellem dem. MindMeister synkroniserer alle dine enheder og er et kærkomment værktøj hos Talentguiden. Hent den her.

 Bruger du andre apps der booster din produktivitet? Smid os en kommentar nedenfor.

 

 

Bjarke Bierring Kristoffersen

Bjarke er Talentguidens ansvarlige for indhold og marketing. Han læser til dagligt sin kandidat på CBS, og har en stor interesse for iværksætteri, strategi og kommunikation. Kontakt: bk@talentguiden.dk

More Posts

Follow Me:
LinkedIn

Se Også

Sådan netværker du som introvert

Vi hører det hele tiden: Hvis du vil frem i livet – så netværk! Men ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *