Forside / Studietips / 5 apps der hjælper dig med dit nytårsforsæt

5 apps der hjælper dig med dit nytårsforsæt

Januar er startskuddet for nytårsforsæt. Er 2017 året, hvor du skal i form? Have bedre styr på dine deadlines? Være på forkant med læsebyrden? Og ikke falde i søvn med bogen foran fjernsynet?

Kom godt fra start med 5 apps, der gør studiestarten lettere og giver dig nye intellektuelle udfordringer. Lær for eksempel nye sprog, træn hjernen og få styr på to-do-listerne.

NeuroNation – brain training

Efter juleferien skal man lige i gang igen. Og lige som muskler skal hjernen holdes ved lige, hvis man skal holde sig skarp. Så det er bare om at komme i gang med hjernegymnastikken.

På NeuroNation får opgaver, der er tilpasset dig. Du kan konkurrere med dine venner, og så får du angiveligt bedre hukommelse, bedre evne til at være opmærksom, forhøjet din IQ og bliver i stand til at træffe hurtigere beslutninger. Hvem vil ikke gerne blive bedre til det i det nye år?

Wunderlist

Med Wunderlist kan du få overblik over dine arbejdsopgaver i det nye år. Opret huskelister, indkøbslister, lister med arbejdsopgaver og alt det, du eller skal huske.

Sætter du en deadline, får du også en reminder, når du skal til at komme i sving.

Med Wunderlist får du samlet alt det, du ellers får noteret dig på post-its, i sms’er til dig selv og på indersiden af kompendieomslaget. Du kan også dele listerne med kæresten, studievennerne eller kollegaerne, så I kan hjælpes ad.

Sov Godt fra HumanProgress

Har alle julefrokosterne ødelagt din døgnrytme? Få hjælp til at falde i søvn til lyden af rolige toner og bløde stemmer, der får dig til at slappe af.

En god nattesøvn hjælper blandt andet på koncentrationsevnen og modvirker stress. Husk lige det, når du sidder oppe hele natten for at få læst de sidste sider til i morgen!

Duolingo

Med Duolingo får du et nyt træningspas hver dag i et sprog, du selv har valgt. Du kan blandt andet vælge mellem spansk, fransk, tysk, italiensk, svensk og norsk, og du kan skrive dit niveau ind, når du begynder og vælge, hvor længe du har lyst at bruge om dagen – helt ned til 5 minutter.

Lær eller genopfrisk de mest grundlæggende termer på de forskellige sprog – så kan du imponere, når du møder fremmedord på studiet og slippe for panikangst, når din svenske kollega skal give dig en besked.

Job & krop

Mange timer på læsesalen og foran skærmen kan være hårdt for ryggen. Med Job & Krop-appen får du gode råd og træningsøvelser, der afhjælper ømme nakkemuskler og forhåbentlig forhindrer irriterende rygskader og spændingshovedpine.

Se Også

Hvad forventer direktørerne af morgendagens talenter? Jesper Damm fra The Boston Consulting Group

CBS Case Competition 2017 er i fuld gang og studerende arbejder på fuld tryk med ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *