Forside / Karrieretips / Dansk Erhverv anbefaler: Vær strategisk med dine valgfag

Dansk Erhverv anbefaler: Vær strategisk med dine valgfag

Inden længe bliver der åbnet for tilmeldingen til valgfag for efterårssemesteret på dit studie. Dit fakultet udbyder med garanti en masse fag, der tiltaler dig på forskellige måder. Her er hvad skal du tænke over, når du vælger?

Dansk Erhverv har fået foretaget en undersøgelse, hvor de spørger virksomhederne, hvad der er vigtigst i deres overvejelse, når de skal ansætte nyuddannede akademikere. Mange ting blev bragt på banen, og den ultimative vinder var det studierelevante arbejde eller praktik. Lige i hælene kom dog hvorvidt kandidaten har skrevet speciale, eller har haft valgfag inden for relevante emner i forhold til det arbejde, de vil komme til at udføre i virksomheden.

Relevante valgfag på en stærk 2. plads

Hele 75% af de adspurgte svarede, at det i høj grad eller i nogen grad trækker op i vurderingen, om ansøgeren har haft fag, der har givet kompentencer inden for det felt de skal arbejde med.

Det er altså vigtigt, at du ikke kun tager hensyn til, om det er et fag, du synes er spændende, men også om det er et fag, der kan bruges i din fremtidige karriere. Det kan være fristende at vælge ud fra arbejdsbyrden, eller ud fra hvilket fag, der er lettest at score høje karakterer i, for så er dit endelige gennemsnit flottere.

Karaktererne er ikke vigtigst

Det endelige gennemsnit er dog ikke det, der vægter højest hos din fremtidige arbejdsgiver. Det er ikke ligegyldigt, men hvis du i stedet har relevant erhvervserfaring og fag, der peger i virksomhedens retning, så er det en langt større fordel, end hvis dit samlede gennemsnit er i top, men med fag, der ikke har noget med jobbet at gøre.

Glem ikke det store billede

Når det er sagt, så er der stadig vigtige overvejelser i forhold til hvorvidt du egentlig interesserer dig nok for faget til at gennemføre semesteret, eller om du er nødt til at prioritere andre fag, der i det store billede er vigtigere. Læs her hvilke andre overvejelser, der er vigtige at have med.

Så vær strategisk, når du skal vælge dine valgfag, og find ud af, hvilken retning du gerne vil gå i senere, så du allerede nu kvalificerer dig selv til at udføre de opgaver, du senere bliver konfronteret med.

dansk erhverv

Karoline Mia Jessen

Karoline læser til dagligt Dansk på KU og har stor interesse for kommunikation og marketing. Derudover har hun sin egen grafiske designvirksomhed. Kontakt: kj@talentguiden.dk

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterLinkedIn

Se Også

Karrierecoach: Kom i mål med LinkedIn-anbefalinger

Unge er for dårlige til at bruge referencer på LinkedIn, hvis du spørger karrierekonsulent, Lis ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *