Forside / Karrieretips / Driller CV’et? HR-direktør hos Maersk Drilling, Lene Reitzel, giver sine bedste råd til CV og ansøgning.
mærsk

Driller CV’et? HR-direktør hos Maersk Drilling, Lene Reitzel, giver sine bedste råd til CV og ansøgning.

Jobsøgningen kan være en udfordrende proces, og det er ikke altid let at vide, hvad man skal gøre, for at vinde arbejdsgiverens gunst. Derfor er vi på redaktionen gået direkte til kilden og har spurgt ledende HR-og rekrutteringschefer hvad de leder efter, når de ansætter nye medarbejdere i deres virksomhed. Denne gang er turen gået til Maersk Drilling og HR-direktør, Lene Reitzel, der deler ud af sine bedste råd, når du som nyuddannet skal søge job.

Lene leder til dagligt 50 medarbejdere i Maersk Drilling, der har ca. 4000 ansatte, mens hun er en del af Maersk Drillings Senior Management Team.

Efter en lang karriere i Maersk, både i ind- og udland blev hun HR-direktør, først i Maersk Tankers og siden 2015 i Maersk Drilling. “Gennem hele min karriere har jeg været bevidst om vigtigheden af, at levere gode resultater i de roller, jeg har haft, og altid været nysgerrig – både over for jobbet og for de muligheder, der har åbnet sig udenom,” fortæller Lene om sin indstilling til karrieren.

Hvad er det første du kigger på når du ser et CV?

Generelt bliver man altid i godt humør af at se et veldisponeret CV i et godt layout – uden stavefejl. Mange siger, at et CV ikke må være mere end to sider. Vi mener, at et CV sagtens kan være fire sider – hvis det der står er relevant. Det fungerer bedst, hvis man klart udtrykker hvad man har lavet (arbejdsopgaver/ansvarsområder) og hvor godt man har lavet det (opnåede resultater; både de hårde og de bløde).

Hvornår er erhvervserfaring irrellevant på CV’et?

Generelt bør man selv kunne sondre mellem det relevante og irrellevante og dossere hvor meget plads det tildeles i CV’et. Både caféjobs, piccolinejobs mv. kan sagtens give et udbytte; fx kan det vise modenhed, interaktion med kolleger i et professionelt miljø, indsigt i hvordan en organisation er bygget op etc.

Hvad er de største fejl ansøgere begår på deres CV?

Vi oplever ofte, at det er svært for de studerende/nyuddannede at få omsat deres erfaring til noget på skrift. Men mange har faktisk løst rigtig spændende opgaver og opnået interessante resultater. Så vær ikke genert med information.

Hvor kreativ må man være i en ansøgning?

Kreativitet er generelt fint. Men man bør tænke sig om alligevel. Hvis kreativiteten bidrager positivt til den historie man vil fortælle, eller at den støtter op omkring den person man er, så er det fint. Hvis ikke, risikerer det at stå i vejen for ens ansøgning.

Kan en god ansøgning veje op for et tyndt CV og omvendt?

Det er ikke nødvendigvis enten eller. Vi vil hellere se et godt CV og en god ansøgning. Vi ved godt, at vi ikke får 25 års erfaring når vi søger nyuddannede, så der er ingen grund til i lyrikform i ansøgningen at prøve at få det til at se sådan ud. Oftest vil det være CV’et der ses først i screeningsprocessen, så hvis der skal prioriteres, skal det være der. Når man skriver ansøgningen skal man huske, at det ikke skal være copy/paste af CV’et. Ansøgningen er kandidatens mulighed for at få sat ord på, hvordan man vil bruge sine kvalifikationer – CV’et/fortid – fremadrettet i jobbet.

Er det for dig en positiv ting, hvis man skriver personlige beskeder på LinkedIn?

Ligesom med kandidater, der ringer for at stille spørgsmål: Hvis det der skrives er relevant, er det OK. Hvis det bærer præg af at kandidaten blot skriver for at få opmærksomhed, så har man spildt to parters tid.

Tjekker du kandidatens sociale medier og hvor stor betydning har det for din vurdering?

Vi tjekker gerne LinkedIn, men går typisk ikke på Facebook, Twitter eller Instagram på entry level stillinger.

Karoline Mia Jessen

Karoline læser til dagligt Dansk på KU og har stor interesse for kommunikation og marketing. Derudover har hun sin egen grafiske designvirksomhed. Kontakt: kj@talentguiden.dk

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterLinkedIn

Se Også

Sådan netværker du som introvert

Vi hører det hele tiden: Hvis du vil frem i livet – så netværk! Men ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *