Forside / Karrieretips / Er du en del af statistikken? Netværk er en af de førende metoder til at gang i din karriere

Er du en del af statistikken? Netværk er en af de førende metoder til at gang i din karriere

Traditionelt set får man et job ved at reagere på et jobopslag, men det viser sig, at flere og flere benytter sig af deres netværk for at få det næste job. Det er en udbredt trend, og det er en effektiv én af slagsen.

Netværket kan bruges til mange ting – fx at få gode råd og vejledning til din karriere – men det er uden tvivl et effektivt sted at starte, når du leder efter nye udfordringer. Helt tilbage i 2012 offentliggjorde Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at helt op til hver tredje netværkede sig til det job, de på daværende tidspunkt havde. Det var en væsentlig fremgang fra samme undersøgelse i 2007. Det, der er bemærkelsesværdigt ved statistikken er, at ikke nok med, at flere netværkede sig vej, end de gjorde i 2007, så overgik netværksgruppen også den gruppe, der fik job gennem de klassiske jobopslag.

10063_url_8325
Kilde: Danmarks Statistik

 

Men hvorfor hænger det sådan sammen? Jeg har tre bud:

1. Du kan vise hvem du er

Netværket som rekrutteringsmetode har den fordel, at du og din arbejdsgiver kender hinanden, eller i det mindste kender en fælles person, som kan stå inden for begge parter. Kendskabet til dine kompentencer eller din arbejdsmoral kommer derfor til din fordel, da du ikke skal forsøge at overbevise en fremmed om dit værd til en samtale, men i stedet, gennem jeres historie, har haft mulighed for at vise, hvem du er, og hvad du kan bidrage med, eller kan pege på en person, I begge har tillid til, som kan anbefale dig.

2. Du hører om jobs, du ikke vidste fandtes

Dit netværk kan desuden præsentere dig for stillinger, du ikke selv havde overvejet. Måske havde du ikke set, at du var kvalificeret til jobbet, eller måske havde du slet ikke set i den retning til at begynde med. Venner, bekendte og professionelle forbindelser kan måske se kvaliteter, du selv er blind for, og hjælpe dig med at komme i kontakt med de rigtige mennesker.

3. På papiret er du ukvalificeret, men…

Godt nok har du ikke læst det, som virksomheden normalt ser efter, men du har gennem dit kendskab til de rigtige mennesker alligevel vist, at du har det der skal til. Du kan altså, ved at bruge dit netværk, omgå bureaukratiet til en vis grad og få foden ind, der hvor døren ellers var lukket.

Hvordan bliver jeg en del af statistikken?

Det er interessant at se udviklingen gennem årene, men endnu mere interessant er det at finde ud af, hvordan vi kan imødekomme trenden. For hvad gør du, hvis du ikke har det store, etablerede netværk, eller hvordan udnytter du bedst muligt det du har? Jeg har samlet en række af vores guldkorn på området, så du kan blive klædt godt på til at komme ind i netværkskampen:

  1. Hvordan kommer jeg i gang med at netværke?
  2. Online networking
  3. Brug virksomhedsmesserne
  4. Brug alternative metoder
  5. 8 ideer til hvad du mere kan bruge netværket til

Karoline Mia Jessen

Karoline læser til dagligt Dansk på KU og har stor interesse for kommunikation og marketing. Derudover har hun sin egen grafiske designvirksomhed. Kontakt: kj@talentguiden.dk

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterLinkedIn

Se Også

Karrierecoach: Kom i mål med LinkedIn-anbefalinger

Unge er for dårlige til at bruge referencer på LinkedIn, hvis du spørger karrierekonsulent, Lis ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *