Forside / Studietips / Har du den nødvendige støtte på studiet?
støtte

Har du den nødvendige støtte på studiet?

I samarbejde medkrifa

 

Svære eksaminer, stram økonomi og nye fællesskaber. Livet som studerende byder på mange udfordringer både fagligt og privat. Derfor er det vigtigt, at du har nogen at støtte sig til.

Af Anne Rahbek, Krifa

Når vi taler om studiestøtte, mener vi oftest den økonomiske slags. SU’en eller elevlønnen tikker hver måned ind på kontoen som en hjælpende hånd til den studerende. Men i løbet af studietiden har de fleste faktisk brug for støtte til mere end blot økonomien.

“Som studerende kan det være afgørende, at man har nogen at støtte sig til fagligt og socialt. Nogen at tale med, søge hjælp hos eller bare en god lytter. Ellers er der nemlig langt større sandsynlighed for, at man ikke klarer sig igennem studiet.”

Sådan fortæller Josephine Evald, der er socialrådgiver hos Studenterrådgivningen. Ifølge hende kan en støtteperson fungere som en ventil for alt det, som man tumler med på studiet. Både venner, eksaminer, og forventninger til sig selv.

De andre har det ikke altid lettere

Særligt sidstnævnte er et problem for mange studerende.

“Mange unge gør sig forestillinger om, at alle de andre har flere venner, klarer sig bedre på studiet og har et bedre liv. Men sandheden er jo, at de fleste andre også synes, det kan være super svært at være studerende – og det finder man kun ud af ved at tale med andre,” siger Josephine Evald.

Hun påpeger, at en støtteperson ikke nødvendigvis behøver at være en medstuderende. Det skal bare være en, man stoler på og som er klar til at lytte.

“Om det er din mormor, naboen, din mester eller kæresten er sådan set ligegyldigt. Bare du har en, som du kan dele dine tanker med. Men der er selvfølgelig forskel på, hvem der bedst kan hjælpe dig i en konkret situation. Går du for eksempel og bøvler med eksamensangst, er det måske en anden studerende eller endda din underviser, der bedst kan hjælpe dig.”

Find din støtte

Ensomhed, studiestress og eksamensangst er et stigende problem blandt studerende, og ifølge Josephine Evald gør det kun behovet for en støtteperson endnu større.

“Vi skal have nedbrudt den skamfølelse, som mange føler, når de har problemer på studiet. Og det kan vi kun ved at tale sammen om det. Det kan løfte en kæmpe byrde fra skuldrene, at der er nogen, der lytter og måske endda genkender dine bekymringer,” siger hun.

Men hvad gør man så, hvis man ikke har nogen til at læne sig opad igennem studietiden? Kan man ikke klare sig uden?

“Hvis du ikke har nogen til at støtte dig, handler det om selv at opsøge det. Det kunne for eksempel være ved at engagere sig socialt på studiet, melde sig til en hobby eller komme i en netværksgruppe. Hvis du har det bedst med at holde dine tanker for dig selv, kan du selvfølgelig vælge ikke at tale med nogen på dit studie, men i stedet vælge en udenfor. Det vigtigste er, at du får talt med en, som kan hjælpe dig.”

Hvis du synes, studietiden kan være svær, er du ikke alene

  • I 2014 fik 5.500 studerende hjælp fra Studenterrådgivningen, der yder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning til studerende. Det svarer til 15 henvendelser om dagen
  • Hver femte studerende føler sig ensom i løbet af studietiden
  • Ifølge undersøgelser er hver fjerde universitetsstuderende stresset

Kvinderne er i overtal blandt de studerende, der føler sig stressede, viser flere undersøgelser. Kun 13 procent af kvinderne er sjældent eller aldrig stressede, mens det gælder 37 procent af det samlede antal studerende.

Kilder: b.dk, universitetsavisen.dk, dr.dk, Magisterbladet.dk

Krifa

Som en af Danmarks største fagforeninger skriver Krifa om hvordan du skyder din karriere godt igang, og hvad du skal huske på undervejs.

More Posts - Website

Se Også

drømmekarakteren

Plant frøet til drømmekarakteren allerede nu

I samarbejde med   Godt begyndt er halvt fuldendt. Sådan lyder et gammelt ordsprog og ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *