Forside / Karrieretips / HR-chef hos Microsoft: “Find ud af, hvad du vil og hvorfor.” Karin Kristensen giver sine bedste råd til studerende

HR-chef hos Microsoft: “Find ud af, hvad du vil og hvorfor.” Karin Kristensen giver sine bedste råd til studerende

Jobsøgningen kan være en udfordrende proces, og det er ikke altid let at vide, hvad man skal gøre, for at vinde arbejdsgiverens gunst. I stedet for at famle i blinde og komme med mere eller mindre kvalificerede gæt på, hvordan du bedst gør dig selv bemærket i ansættelsesprocessen, har vi spurgt en række førende HR chefer, hvad de ser efter, når de skal ansætte nye medarbejdere til deres virksomhed.

Profile picture 2Gennem 14 år har Karin Nicholson Kristensen været en del af Microsoft, hvor hun har besiddet flere stillinger både i indland og udland. Fælles for dem alle er HR ansvaret, der har fyldt hendes karriere, og mundet ud i hendes nuværende stilling som HR Direktør for Microsoft koncernen i Danmark. Med ansvar for både trivsel og medarbejderkultur samt rekruttering og talentudvikling har hun øje for præcist, hvad en god kandidat skal indeholde, og har på baggrund af sin store erfaring valgt at dele ud af sin insider viden til dig, der vil arbejde for de bedste.

Hvilke 3 ting kigger du altid efter hos nye medarbejdere?

Jeg ser efter relevant erfaring udenfor studierne, evne/vilje til at lære og motivation.

Hvad er vigtigst for dig: Relevant erhvervserfaring eller gode karakterer?

Karakterer er en indikation af indsats og evner, men de kan ikke stå alene. Relevant erhvervserfaring er derfor også vigtig.

Hvordan skiller man sig bedst ud fra mængden?

Ved at turde vise, hvem man er og målrettet gå efter at gøre sig positivt bemærket. Der var en pige, som havde læst psykologi og alligevel kom igennem til vores assessmentdag for jobs indenfor salg til nyuddannede. Hun viste med al tydelighed, at hun ville gøre alt for at få det meste ud af dagen, og gjorde sig bemærket ved at stille interesserede spørgsmål til alle, der var der.

Hvad er de mest typiske fejl kandidater laver under ansættelsesprocessen?

At prøve at lave sig om og fremstå som noget andet, end det man er for at få jobbet – at forsøge at sige det, som de tror, at vi gerne vil høre.

Hvad er dit bedste karriereråd til ambitiøse studerende?

Få noget erfaring – gerne i udlandet, find ud af, hvad du vil og hvorfor og vær ikke bange for at gå efter det, men med ydmyghed overfor, hvad du stadig mangler at lære.

Karoline Mia Jessen

Karoline læser til dagligt Dansk på KU og har stor interesse for kommunikation og marketing. Derudover har hun sin egen grafiske designvirksomhed. Kontakt: kj@talentguiden.dk

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterLinkedIn

Se Også

Karrierecoach: Kom i mål med LinkedIn-anbefalinger

Unge er for dårlige til at bruge referencer på LinkedIn, hvis du spørger karrierekonsulent, Lis ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *