Forside / Iværksætterportrætter / Mød Andreas Hougaard Laustsen, Danmarks Sejeste Ingeniør, der har fået plads på Forbes’ ”30 under 30-liste”

Mød Andreas Hougaard Laustsen, Danmarks Sejeste Ingeniør, der har fået plads på Forbes’ ”30 under 30-liste”

Andreas Hougaard Laustsen er officielt Danmarks Sejeste Ingeniør. Han bliver kaldt Snakebite Jesus. Og han har lige indtaget sin retmæssige plads på 2017-udgaven af Forbes’ ”30 under 30”-liste. Han er en ung forsker med fuld fart på, og vejen til succes har været hårdt arbejde og meget af det. Men lige så vigtigt har det været at arbejde i gode teams med dygtige kollegaer og at gribe de muligheder, der byder sig.

Andreas Hougaard Laustsen

Alder: 29 år
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/andreas-laustsen-2b104214
Bachelor: B.Sc.Eng Human Life Science Engineering
Kandidat: M.Sc.Eng Advanced and Applied Chemistry
Nuværende stilling: Postdoctoral Fellow, Co-founder of Biosyntia, Co-founder of VenomAb
Tidligere erfaring: 2cureX, Københavns Universitet
Mest kendt for: Danmarks Sejeste Ingeniør / Snakebite Jesus
Største succes: Co-foundede Biosyntia og VenomAb, Danmarkhistoriens eneste civilingeniør (kombineret B.Sc.Eng. og M.Sc.Eng.) med 12.0 i gennemsnit, sammen med sine kollegaer den første i verden til at udvikle et 100% humant antistof mod et slangetoksin

Andreas Hougaard Laustsen er anerkendt forsker, aktiv iværksætter og førende inden for sit felt. Han dimitterede i 2012 fra DTU med et gennemsnit på 12. I dag forsker han i modgift mod slangegift og har blandt andet været med til at starte virksomhederne Biosyntia og VenomAb, som hhv. udvikler fermenteringsløsninger vha. “metabolic engineering” og hhv. arbejder på at udvikle moderne modgift mod slangebid.

Vi har mødt Andreas til en snak om slangegift, om at have positiv impact på menneskers liv og om vigtigheden af at have spændende venner. Den dårlige nyhed er, at der ikke er nogen snydekoder til succes. Den gode nyhed er, at Andreas har rigtig mange gode råd, hvis du drømmer om at få din egen karriere til at tage fart.

Hvad er du i gang med lige i øjeblikket?

Lige i øjeblikket er jeg i gang med at starte et nyt laboratorie på DTU, hvor vi laver antistofforskning med moderne bioteknologiske metoder. Jeg brænder for at skabe positiv impact på menneskers liv – i øjeblikket ved at lave bedre modgift mod slangegift. Slangebid er nemlig et kæmpe problem, som meget få arbejder med.

Så er jeg ingeniør, så jeg brænder selvfølgelig for nørderiet, men også for at bygge noget og for at sætte et positivt aftryk på verden. I forhold til slangebid, så er det et problem, der rammer mange flere mennesker, end folk tror. 5 millioner mennesker bliver bidt hvert år. 150 000 dør, og ca. 400 000 mister en arm eller et ben. Det er frygteligt mange sammenlignet med andre sygdomme. Og så rammer det primært børn og unge, der leger i naturen, og mark- og plantagearbejdere. Ser man lidt nøgternt på det, er det et kæmpe socioøkonomisk problem, fordi det er relativt unge folk, der er vigtige for samfundsøkonomien.

Hvordan blev det lige modgift, der blev dit felt?

Jeg interesserede mig oprindeligt for natur, bioteknologi og lægemiddeludvikling, men så har jeg rejst meget med min familie i tropiske egne, hvor der var mange slanger, og det fascinerede mig, hvor farlige sådan nogle var. Da jeg så ofre for slangebid i Tanzania og opdagede, at der manglede en modgift, tænkte jeg, at her var der mulighed for at bruge mine kompetencer til at gøre noget bedre for de mennesker, der blev ramt. Den metode, der fandtes, var over 120 år gammel. Mit mål er at lave en mere moderne modgift, der er billigere, bedre og uden så mange bivirkninger.

Oprindeligt troede jeg, at jeg skulle lave kræftforskning. Men som kræftforsker bliver du noget i stil med én blandt 200.000 mennesker. I modgiftsforskningen er vi kun et par håndfulde, der arbejder med det, så her kan du virkelig gøre en stor forskel.

Hvad er det vigtigste mål, du har nået?

Jeg har som min seneste og største bedrift været med til at lave det første 100% menneskelige antistof mod et slangetoksin, det første menneskelige antistof mod et dyretoksin i det hele taget. Det er helt nyt, og vi har en del mere udviklings- og valideringsarbejde at lave. Et af problemerne er, at en slange har mange forskellige toksiner i sin gift, og vi mangler stadig at finde flere antistoffer mod mange af disse andre toksiner. Man kan sige, at vi nu har en bil med to hjul – den kan ikke køre endnu, men det er bedre at have en bil med to hjul end ingen hjul. Vi er altså et skridt tættere på en opskrift på en modgift.

Hvad er din største faglige stolthed?

Jeg er helt klart stolt over, at vi er nået så langt i vores forskning. Men også over, at jeg og mine kollegaer har været i stand til at starte modgiftsforskningeni Danmark overhovedet. Vi havde ikke en eneste videnskabelig publikation, ingen erfaring inden for slanger, gift eller modgift. Og det var meget begrænset, hvad vi egentligt vidste om antistoffer. Så jeg er stolt over, at jeg kunne overbevise folk på universitetet, fonde og studerende om at projektet var værd at lægge tid, penge og andre ressourcer i.

Du er kun 29 år. Hvordan har du allerede nået alle de milepæle?

Hårdt arbejde og meget arbejde. Det betyder selvfølgelig, at der er mindre tid til at spille fodbold. Jeg har gjort en indsats for at gøre mit arbejde godt. Der er desværre ikke nogen snydekode til succes. Jeg synes, jeg har været god til at vurdere, om det arbejde jeg lavede, gav mening. Og hvis ikke, har jeg kastet mig over noget andet. Jeg har nok været lidt kritisk med det, jeg har valgt at arbejde med. Jeg har valgt nogle problemer inden for nogle felter, der har været unikke. Og så er jeg jo ikke alene om de ting, jeg laver. Jeg er ikke en enmandshær, der klarer tingene selv. Det kræver, at man har nogle gode teams.

Hvad motiverer dig i dit arbejde?

Helt generelt motiverer det mig, at det overordnede mål har et potentiale for positiv menneskelig impact. Men til dagligt er det de søde og dygtige unge studerende og kollegaer. Vi har det sjovt og arbejder med fede teknikker i laboratoriet. Dybest set er det den gode stemning og de studerende, der brænder for det, de laver, der motiverer mig.

Du har vundet mange forskellige personlige priser. Hvilken er du mest glad for?

Danmarks Sejeste Ingeniør er lidt skæg, fordi den er mere personlig og sjov. Den er kun blevet givet en gang, og bliver det ikke umiddelbart igen. Det er en stor anerkendelse af, at andre synes, at det, jeg laver, er fedt. Der fulgte også et rejselegat på 10.000 kr. med, men det var især æren og opmærksomheden omkring min forskning, der har været det fedeste ved den. Min forhåbning er, at forskningen kan profilere ingeniørfaget som et spændende og kreativt fag. Jeg håber, at jeg kan vise, at det, jeg laver, er rigtig sjovt, så nogle flere unge vil tiltrækkes til feltet.

Hvad har været din største udfordring?

Overordnet set har min største udfordring i mange sammenhænge været, at jeg har været ung. De folk, man skal snakke med inden for business og forskning, er ofte lidt ældre. For et par år siden tog de mig ikke altid helt seriøst. Man skal kæmpe hårdere som ung for at vise, at man kan noget, fordi man ikke har en track record endnu. Men det er måske heller ikke helt uretfærdigt.

Så skal man også lære at arbejde sammen med mange forskellige typer mennesker. Jeg synes selv, jeg er nogenlunde til det, men jeg har erfaret, at måden, jeg arbejder på, kan være meget forskellig fra, hvordan andre helst vil arbejde. Jeg er meget målrettet i mit arbejde. Jeg kan sidde i en mørk kælder og arbejde i døgndrift, hvis bare målet er interessant. Det er nok ikke alle, der har det sådan. Det er vigtigt, at være åben over for forskellige typer mennesker og se værdien frem for besværet i at være forskellige. Det er også sådan, man får sjove oplevelser både privat og fagligt.

Hvad skal man gøre, hvis man drømmer om en karriere som din?

Folk skal finde sig nogle spændende venner! Jeg tror, der er rigtig mange, der tænker: hvorfor er det ikke mig, der starter firma eller får spændende forskningsideer. Men måske er det nogen gange fordi, de hænger ud med folk, der ikke inspirerer dem eller ikke provokerer dem til at kaste sig ud i noget nyt. Det kan godt være, det er hyggeligt at ses med gamle venner og snakke om gamle dage. Men man skal også opsøge nye, spændende mennesker, der på en eller anden måde inspirerer én. Så får man til tider nye ideer og bliver inviteret med til spændende projekter.

Mange interagerer ikke så meget med nye mennesker, men tager bare deres sandwich med hjem, når de er til fyraftensforedrag, og så sker der ikke mere. Men hvis man lige bliver hængende i baren og snakker, får man måske nogle nye input. Danskere er så skemalagte, at der ikke er plads til at være spontane og til at gribe de muligheder, der viser sig. Så de skal som regel altid skynde sig videre.

De fleste gode muligheder er kun gode muligheder retrospektivt. Jeg kunne ikke have forudset, at da jeg en søndag morgen hjalp med en businessplan, så ville jeg ende med at kaste mig ud i modgiftsfeltet. Nu er jeg endt med at bruge 4 år på det. Det startede bare som to timer en søndag morgen, hvor jeg lige skulle læse noget igennem – og egentligt kun gjorde det, fordi jeg ikke havde andet at lave.

Rigtig mange af de gode muligheder ligner ikke gode muligheder til at starte med. Man ser det først bagefter. Mange ender med at blive hjemme. De tænker: ”man kunne tage med til fagligt møde – men måske bliver det kedeligt. Man kunne også tage hjem og se Game of Thrones. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt.” Men hvis man aldrig er med, så får man færre muligheder præsenteret. Somme tider bliver det måske kedeligt, men man er nødt til at tage chancen. Man skal være opsøgende.

Hvad er dine bedste råd til studerende, der drømmer om en karriere som din?

  1. Opfør dig altid ordentligt. Vær sød overfor dem, du arbejder med. Både dem, der er over dig og under dig. Min erfaring er, at visse mennesker ofte kun prøver at imponere dem, der er højere i hierarkiet. Men det er ikke nødvendigvis dem, der får størst indflydelse på din karriere. Det kan også være dine medstuderende, der kan finde på at hjælpe dig, invitere dig med i startups eller tippe dig om nye muligheder. Når vi bliver bedt om en reference tænker vi ofte tilbage på dem, vi kender fra studiet.
  1. Hjælp andre. Man skal være god til at hjælpe andre uden at få noget for det. Jeg tror på, man alligevel ofte får noget tilbage på sigt. Det kan være man får muligheder, man ellers ikke ville have fået.
  2. Hav en god moral. Man skal se på de problemer, man vælger at løse med altruistiske øjne: Skal man løse noget kun for at blive rig og tjene penge, eller skal man også forsøge at løse et problem, således at verden bliver et bedre sted? Modgift giver for eksempel mening for mig.
  1. Gør dig umage. Man skal gøre sit arbejde godt uanset, hvad man laver. Hvis man leverer noget, andre er tilfredse med, vil folk opdage det. Man skal ikke gøre det godt i morgen eller næste uge.
  1. Slå koldt vand i blodet. Mange nyuddannede har så meget ræs med at få et job og går på kompromis med, hvilket job de tager. Det værste, der kan ske, set med en danskers øjne, er ikke at få løn næste måned! Men vi er det land, hvor det er mindst slemt ikke at få løn næste måned. Man skal nogle gange slå koldt vand i blodet, være eventyrlysten og gå efter det, man virkelig brænder for. Det er ikke sikkert drømmemuligheden står klar første dag, man er færdig. Det kan kræve lidt tålmodighed, før den kommer.

Camilla Lærke Lærkesen

Camilla er fast skribent på Talentguiden. Hun læser retorik på KU og står bag bloggen bevidstintrovert.dk. Kontakt: cll@talentguiden.dk

More Posts - Website

Se Også

Brug Karrieredagene til at springe køen til drømmejobbet over

På karrieredagene kan du møde mere end 150 virksomheder og organisationer, som står klar med ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *