Forside / Studenterportrætter / Mød Betina Helena Ipsen, en af årets arrangører til CBS Case Competition

Mød Betina Helena Ipsen, en af årets arrangører til CBS Case Competition

Efter mange måneders hårdt arbejde er årets case competiton endelig afsluttet og vinderne, med det bedste løsningsforslag til Grundfos er fundet. Bag eventet ligger mange timers hårdt arbejde for at få alle brikker til at falde på plads og ikke mindst for at skabe en case af høj kvalitet til deltagerne. Talentguiden har taget en snak med en af årets arrangører, Betina Helena Ipsen, om hvad der fik hende til at være med til at skabe eventet, hvad der har været udfordrende og hvad hun drømmer om for fremtiden. Læs med og bliv inspireret.

 

 

Betina Helena Ipsen

Alder: 27 år
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/betinahelenaipsen/
Bachelor: BSc in Business Administration and Service Management, Service Innovation (CBS)
Kandidat: Cand.Merc. International Marketing and Management (CBS)
Nuværende stilling: Student hos Vestas, Global Service Positioning & Marketing
Tidligere erfaring: E-commerce og marketing koordinator hos IC Group
Frivillig: Medlem af Organizing Committee, CBS Case Competition 2016 og Steering Committee, CBS Case Competition 2017.
Største succes: Overvære den personlige udvikling af alle medlemmerne af Organizing Committee under dette års organisering af CBS Case Competition
Drømmejob: Mine drømme skifter i takt med min egen udvikling og lige nu, efter et år med en meget stejl læringskurve, må jeg indrømme, at alle bolde er oppe i luften igen.
 

Hvilke overvejelser lå der bag dit valg om at være med til at arrangere årets case competition?

Efter min deltagelse i sidste års Organizing Committee (OC), har jeg brændt for at give den fantastiske oplevelse og sammenhold videre. Endvidere var der også en kriblen i mig for at bringe arven videre og sætte mit præg på organisationen, samtidig med at teste mine lederskabsevner. Det var utrolig intimiderende i starten pludselig at stå med det ansvar på sine skuldre, men det viste sig at være en beslutning, jeg aldrig vil fortryde.

Hvilke erfaringer har du fået i forbindelse med at arrangere årets case competition?

Det har været en kæmpe udfordring at skulle starte en organisation på ny, rekruttere 37 mennesker for efterfølgende at lede samt motivere dem igennem 10 (frivillige) måneder.

Som et resultat har jeg har udviklet min menneskelige forståelse og blevet bedre til at tilpasse min ledelsesstil til den enkelte persons behov og som en bonus, overkommet min frygt for public speaking.

Derudover har jeg lært, at når du har gang i mange aktiviteter, bliver du nødt til at prioritere internt blandt dem, og også være tilfreds med kun at udføre nogle af dem til ‘godt nok’. Dette har været nødvendigt for at give 100% til de mest prioriterede aktiviteter, hvilket har været en hård, men sund, læring at få.

Samtidig har jeg fået nogle fantastiske venner blandt OC samt haft fornøjelsen af tæt kontakt med nogle af landets dygtigste mennesker fra vores partnere.

Som en del af Steering Committee har vi haft meget kontakt med vores konsulentpartner, Boston Consulting Group, som også har fungeret som sparringspartner for Steering Committee igennem hele forløbet på linje med vores bestyrelse.

 

Hvilke overvejelser har du haft i forhold til dit valg af uddannelse?

Jeg har udviklet en stærk interesse for ledelse (management), især i en international kontekst. Den interesse synes jeg, at min nuværende kandidatuddannelse i høj grad opfylder.

Jeg har tidligere haft erfaring med en meget praktisk uddannelse, men jeg valgte CBS for også at få den teoretiske ballast, hvilket jeg helt sikkert har opnået.

Dette har formentlig været min største udfordring gennem det sidste år. Af natur er jeg perfektionistisk, hvilket har jeg gjort, at jeg gerne ville være 100% alle steder. Det har ikke været muligt, men jeg har forsøgt at ramme en fornuftig balance. Hvis du spørger mine nærmeste venner vil de dog nok mene, at jeg har nedprioriteret dem det sidste halve år. Med case competition overstået, håber jeg, de tilgiver mig, og jeg glæder mig til at bruge mere tid med dem fremadrettet.

 

Hvad ville du ønske, at du vidste inden du startede?

Jeg ville gerne have været bevidst om den store fokus på finance på min bachelor – hvilket både har været svært, men også meget udviklende for mig.

Jeg ville gerne have kendt til alle de muligheder for at engagere sig på CBS noget tidligere – det ville jeg helt sikkert have taget yderligere deltagelse i.

CBS har været en fantastisk oplevelse og en game changer for mig – hvis jeg havde vidst det, ville jeg have søgt ind tidligere.

Hvad motiverer dig til at nå dine mål?

Når jeg tænker nærmere over det, er det en blanding af intern og ekstern motivation.

Jeg er god til at drive mig selv videre, selv i hårde situationer. Samtidig må jeg erkende, at skulderklap og positiv feedback fra omverdenen er en kæmpe motivationsfaktor for konstant at gøre det bedre.

Den største motivationsfaktor i forbindelse med case competition har været mit konstante ønske om, at dette års OC ville få en mindst lige så fantastisk oplevelse, som jeg selv havde sidste år – og derigennem få en ‘lifetime experience’!

Hvilke tre råd vil du give til andre talentfulde studerende?

  1. Engagér dig i extra curricular aktiviter (case competition, exchange, etc.) – det skaber fantastisk personlig udvikling
  2. Dedikér dig til dine udvalgte aktiviteter og afstem dine prioriteter med dine omgivelser.
  3. Omgiv dig med mennesker der får dig til at grine – alting er nemmere, når man har det sjovt.

Karoline Mia Jessen

Karoline læser til dagligt Dansk på KU og har stor interesse for kommunikation og marketing. Derudover har hun sin egen grafiske designvirksomhed. Kontakt: kj@talentguiden.dk

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterLinkedIn

Se Også

Hvad forventer direktørerne af morgendagens talenter? Morten Ry, COO hos Deloitte

CBS Case Competition 2017 er i fuld gang og studerende arbejder på fuld tryk med ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *