Start-up-virksomheden Clearhaus har siden lanceringen i januar 2015 kapret 15% af det danske e-commerce-marked fra giganter som NETS og datterselskabet Teller. Clearhaus imponerer med en månedlig vækst på 70% i 2015 og succesen indbragte for nyligt fintech-virksomheden titlen som ”Bedste eksponentielle start-up” i Norden til Nordic Start-up Awards i Island.

Artiklen fortsætter under grafikken

Clearhaus

Stiftelsesår: 2011 Medarbejdere: 25 medarbejdere Område: Indløsning, payment Website: www.clearhaus.com/da/ LinkedIn: www.linkedin.com/company/clearhaus

Et digitalt marked i vækst

Cleauhaus har i løbet af blot halvandet år skabt seriøs konkurrence på et marked, hvor NETS i mange år har været den eneste store spiller. Clearhaus spottede et hul i markedet i forbindelse med PSD1 (EU-kommisionens betalingsdirektiv) og skabte en niche i form af indløsninger, hvilket betyder, at Clearhaus har industrialiseret branchen. I modsætning til konkurrenterne har Clearhaus opnået succes ved kun at fokusere på det digitale marked. Clearhaus vinder yderligere stort på at tilbyde et højere serviceniveau og bedre gennemsigtighed som følge af moderne teknologi og digitale processer.

Claus Methmann Christensen, adm. Direktør i Clearhaus, fremhæver, at Clearhaus har udviklet sin egen infrastruktur gennem ny teknologi. Det har gjort online-betalinger hurtigere, enklere og mere sikkert. Fintech-virksomheden (finansiel teknologi-virksomhed) bringer dermed nyt liv til finansindustrien, der tidligere har været præget af monopollignende tilstande og manuel arbejdskraft. Hos Clearhaus kan virksomheder oprette en Visa- og MasterCard-indløsningsaftale online og behandle betalinger i løbet af én til tre dage. Det har ramt konkurrenterne hårdt, der tidligere havde en behandlingstid på op til otte uger.

­­Kompleks teknologi – gjort enkelt, billigt og tidsbesparende

”Vi er kendt for vores høje serviceniveau, hurtige oprettelsestider, billige priser og gennemsigtighed igennem vores åbne APIer (Application Programming Interfaces),” forklarer Claus Methmann Christensen og uddyber: ”Clearhaus fokuserer på at skabe salg ved hjælp af åbenhed og tilgængelighed og vi har en filosofi om, at alle kunders data skal kunne tilgås via åbne APIer, således at alt dokumentation findes online.”

­­­­­

Clearhaus kan allerede kalde sig for førende på det danske marked med en markedsandel på 15% målt på antal kunder. Nu er målet er at nå 20-25% i løbet af de næste to år og Clearhaus er godt på vej, eftersom der dagligt sættes rekord i antal nyoprettede kunder. Næste skridt er at ekspandere ydeligere i Europa, hvor virksomheden allerede nu har kunder i de fleste EU-lande, hertil vurderer Claus Methmann Christensen vurderer, at potentialet for vækst stadig er enormt. Fintech-virksomheden vil i fremtiden sætte særligt fokus på Tyskland og derudover holder Clearhaus nøje øje med udviklingen i internethandlen i Polen og Østeuropa, der for tiden vokser med en hastighed på ca. 30% om året.

Karriere i Clearhaus

Medarbejderne i Clearhaus har forskellige baggrunde. Flere er universitetsuddannede, mens andre har mere praktisk erfaring i form af freelancearbejde og egne virksomheder. Claus Methmann Christensen peger på ”personlighed, handlekraft, kemi og gå-på-mod”, da han bliver spurgt om, hvordan man bedst kvalificerer sig til et job hos Clearhaus. Derudover kommer han med tre gode råd til studerende, der drømmer om en karriere i Clearhaus:

1. Vær handlekraftig og proaktiv

2. Suppler din uddannelse med praktisk erfaring

3. Vær ikke bange for at arbejde mere end 37 timer, hvis det betyder, at du udvikler dig mere

Kunne du tænke dig at være med til at forandre finansindustrien? Clearhaus ansætter løbende kvalificerede kandidater – hovedsaligt til operations og udvikling/programmering. Du kan læse mere om jobmulighederne i Clearhaus her: www.clearhaus.com/da/jobs/

Stine Gammelager

Stine er portrætskribent hos Talentguiden, og til dagligt læser hun Cand. merc. (kom.) på CBS. Hun elsker at læse og skrive om marketing, kommunikation og iværksætteri.

More Posts

Follow Me:
TwitterLinkedIn