Forside / Iværksætterportrætter / Mød Hungry.dk: Start-up virksomheden, der tog kampen op mod kæmpen
Hungry.dk

Mød Hungry.dk: Start-up virksomheden, der tog kampen op mod kæmpen

Hungry.dk startede ud som en udfordrer på takeawaymarkedet med det ene formål, at det skal være en bedre oplevelse at bestille mad. I dag opererer de i tre lande og har mere end 4.000 restauranter tilknyttet. De er i rivende udvikling og 

Artiklen fortsætter under grafikken

Hungry.dk

Stiftelsesår: 2011
Medarbejdere: 30 medarbejdere
Industri: Service
Website: www.hungry.dk
LinkedInwww.linkedin.com/company/hungry-dk
Omsætning: 150 mio.
Største succes: GiveAways med mad til hjemløse

I 2013 gik tre Just-Eat-afhoppere sammen om at skabe Hungry.dk – en ny portal til at bestille takeaway fra lokale restauranter. Det gjorde de, fordi de kunne se et potentiale i markedet, som indtil da havde været domineret af én stor spiller uden seriøse udfordrere. De tre iværksættere havde erfaringerne og en masse idéer til, hvordan det hele kunne gøres meget bedre. Der skulle blandt andet være fokus på at belønne loyale kunder og have et velfungerende samarbejde med restauranterne.

På få måneder fik de opbygget en platform, som startede ud med 250 restauranter, og siden er det kun gået fremad. Men selvom Hungry.dk har oplevet en stigende succes, er de stadig en iværksættervirksomhed, som synes, at det er sjovt at udfordre, afprøve nye ting og tage chancer. Derfor er de nu gået ind på markedet i både Irland og Holland, som ligesom Danmark var domineret af én virksomhed, der sad på hele markedet. Det er nemlig ifølge stifter og bestyrelsesformand Morten Larsen altid sjovest at være udfordreren, som tager en sovende kæmpe på sengen.

Teknologien skal gøre forskellen

Hungry.dk tilbyder bestilling på flere platforme og bruger teknologien til at hjælpe kunderne med at få den bedste oplevelse. De bruger data til at beregne den præcise leveringstid, tilbyder nem betaling med betalingskort eller MobilePay og har lige tilføjet en ny feature, som gør det muligt at lave gruppebestillinger, så alle til mødet nemt kan bestemme, hvad de vil have. Hungry.dk har et in-house udviklerhold, som i tæt samarbejde med resten af teamet videreudvikler og vedligeholder platformene, så teknologien spiller, og brugeren får en nem og gnidningsløs købsoplevelse.

Og hvis noget mod forventning skulle gå galt, kan kunderne hurtigt komme i kontakt med en medarbejder hos Hungry.dk på både telefon, chat, email eller via Facebook.

Ansvar er nøgleordet

Før takeawayportaler som Hungry.dk kom ind i billedet med en teknologi, som samlede alle restauranterne et sted og gjorde bestillingen af mad nem, opstod der ofte misforståelser i kommunikationen med medarbejderne ved restauranterne. Dette kunne nemt give utilfredse kunder, som ikke kunne få hjælp til deres klager.

Dette ville Hungry.dk ændre på ved at tage ansvar for kundernes oplevelse, når de formidlede kontakten mellem restauranter og sultne danskere. Dette har betydet, at virksomheden i dag har en høj Trustpilot-score, og kundeserviceteamet svarer på henvendelser på Facebook indenfor få minutter. Kundeservice er i højsædet, og virksomheden ser det som sin pligt at finde en god løsning, når noget går skævt.

Det er ikke kun Hungry.dks kunder, som virksomheden ønsker at tage hånd om. Med konceptet ‘Give Away’ giver de kunderne mulighed for at donere 5, 10 eller 20 kr. til mad til hjemløse og andre udsatte. Hver måned samler Hungry.dk bidragene sammen og serverer varm takeaway i samarbejde med de hjælpeorganisationer, som har den daglige kontakt med de udsatte. Dette har været en kæmpe succes, og mange hundrede mennesker er blevet glædet med mad, som de normalt ikke ville have haft mulighed for at få.

Erfaring over uddannelse

Hos Hungry arbejdes der med talenter. Selve uddannelsen har ikke den største værdi for medarbejderne hos Hungry, men drive er derimod alfa omega. Hos Hungry.dk har man god erfaring med at finde de folk, der kan vise, at de brænder for det, de laver. Det er den allervigtigste egenskab at have i en iværksættervirksomhed.

Derfor er der en stor bredde på medarbejdernes baggrunde. Til fælles har de dog talent for at eksekvere. På det punkt har Hungry.dk erfaret, at dem med passion er hurtigere end dem, der udelukkende har en teoretisk baggrund.

Nyuddannede er også vigtige for virksomheden, da det giver et ungt præg og adgang til en masse potentiale og relevant arbejdskraft, som er til at betale.

Derefter tager Hungry.dk ansvar for at indarbejde den erfaring og give de nye medarbejdere de kompetencer, som de har brug for og som kan udvikle den enkelte på en anden måde end uddannelse og studiejob.

3 gode råd til studerende, der drømmer om en karriere hos Hungry.dk

1. Find et relevant studiejob og få erfaring fra den virkelige verden ind under huden.

2. Udvid dit netværk. Få nogle kontakter og opbyg erfaring med digitale.

3. Hvis du drømmer om en karriere ved Hungry.dk, så go for it og vis os det. Vi er vilde med målrettede mennesker.

Nanna Salver

Nanna er portrætskribent hos Talentguiden. Nanna interesserer sig for mennesker, medier, kultur og sprog og er altid på udkig efter inspirerende historier. Kontakt: ns@talentguiden.dk

More Posts

Follow Me:
LinkedIn

Se Også

Karrierecoach: Kom i mål med LinkedIn-anbefalinger

Unge er for dårlige til at bruge referencer på LinkedIn, hvis du spørger karrierekonsulent, Lis ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *