Forside / Iværksætterportrætter / Mød Peter Dupont, en af mændene bag Gazellevirksomheden The Coffee Collective

Mød Peter Dupont, en af mændene bag Gazellevirksomheden The Coffee Collective

Da Peter Dupont studerede i Norge, fik han ved et tilfælde job på en kaffebar. Her bryggede man kaffe, der smagte helt anderledes, end han nogensinde havde smagt før, og hans interesse var vakt. I de følgende år skulle det vise sig, at hans nyfundne passion skulle blive hans levevej og nu driver han, sammen med 3 andre, Gazellevirksomheden The Coffee Collective, der bringer specialkaffe til danskerne og giver kaffebønderne bedre levevilkår.

Artiklen fortsætter under grafikken

Peter Dupont

Alder: 42
Bachelor: Geofysik, KU.
Kandidat: Internationale Udviklingsstudier og Miljøbiologi, RUC
Nuværende stilling: CEO & medejer, The Coffee Collective,
Tidligere erfaring: Driftsleder og medejer Copenhagen Roaster A/S,
Største Succes: At være med til at bygge The Coffee Collective op til både at være internationalt anerkendt for sin kvalitet, en af få i branchen, som har overenskomst for barpersonalet og Gazelle virksomhed for 4. år i træk samtidigt med, at vi alle 4 ejere har plads til at være fædre for vores børn.
Hjemmeside: www.coffeecolective.dk

The Coffee Collective er ikke bare en kaffebar. Kan du sætte lidt ord på helt præcist hvad I laver?

Hjertet i vores virksomhed er faktisk risteriet. Vi handler direkte med forskellige producenter i verden, importerer vores egne kaffebønner direkte – det er der ikke mange risterier der gør – rister dem selv og leverer kaffen ud gennem forskellige salgskanaler, hvor vi selv har tre kaffebarer og et godt engrossalg. Engrossalget er primært til virksomheder, der brygger kaffen dvs. cafeer og restauranter osv. Vi har fat i nogle af de dygtigste folk i branchen som fx Michelin restauranter. Og så har vi naturligvis salg gennem vores webshop.

Derudover laver vi lidt konsulentarbejde, hvor vi holder foredrag om kaffe, laver kaffesmagning og træning for private eller virksomheder i at brygge en god kop kaffe. Og så tager vi ud og laver forskellige events om kaffe. Det er vores hovedaktiviteter.

Hvad drev dig til at starte som iværksætter inden for kaffebranchen?

Vi er 4 ejere, der har startet det op sammen og vi kommer alle sammen fra Estate Coffee, som er Claus Meyers kaffevirksomhed. Der lærte vi en masse, men der var også nogle ting, vi mente, vi kunne gøre bedre eller gøre på en anden måde. Vi mente, at vi kunne tage skridtet mere fuldt ud i retning af både kvalitet til forbrugere og den måde vi indkøber vores bønner på. Derfra har vi fire ejere så forskellige indgangsvinkler til hvorfor vi gør det.

For mit vedkommende er der flere ting i spil. Jeg har en cand.scient. i internationale udviklingsstudier og miljøbiologi. Jeg startede med at læse på Københavns Universitet i midten af 90’erne og havde ingen ide om, at jeg senere skulle have min egen virksomhed. Det har aldrig ligget i mig, som noget jeg ville.

Artiklen fortsætter under billedet

Risteriet hos The Coffee Collective

Hvornår gik det op for dig, at kaffen skulle være mere end en hobby?

I løbet af min studietid fandt jeg ud af, at jeg gerne ville forsøge at integrere min interesse for kaffe i mine studier, så det lykkedes mig at lave speciale om vandressourceforvaltning i Nicaragua. Jeg flyttede dertil i et halvt år med min daværende kæreste, nuværende kone, til de kaffedyrkende områder for at lave feltarbejde til mit speciale.

Da jeg så sidder hjemme i Danmark igen og skriver specialet, kontakter Søren Sylvest (direktør for Claus Meyers Chokolade Compagniet) mig, fordi han vil lave et kafferisteri. Han spørger om jeg vil være partner i det, som skal være det primære risteri for Claus Meyers restauranter. Jeg syntes, at det lød spændende. Jeg har altid godt kunnet lide at stable projekter på benene og se det fungere, så det var en spændende udfordring og jeg takkede ja.

Var det en let beslutning?

Nej, jeg var meget i tvivl, om jeg skulle gøre det, for det var ikke helt det mine studier lagde op til. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle arbejde for en NGO eller sådan noget, men efter at have boet i Nicaragua havde jeg set bagsiden af bistandshjælpen. Jeg var der under kaffekrisen i 2004. Priserne på kaffe var ligeså lave som i 50’erne, og vi boede i et område, der var hårdt ramt.

Det betød, at det var meget svært at skabe nogle reelle relationer, når jeg bevægede mig rundt. Jeg oplevede det som, at de fleste jeg mødte før eller siden ville prøve at få penge ud af mig. Selvfølgelig var der folk, der tiggede – det er jo desværre ikke ualmindeligt – men det var alle helt op til universitetsprofessoren, der ikke forstod, at jeg var der som studerende for mine egne opsparede midler. Jeg havde ikke et projekt i ryggen eller bistand til at finansiere alle hans ideer. Det er ikke for at bebrejde de enkelte mennesker jeg mødte, de levede under meget svære vilkår. Men de har været vant til i mange år, at når der kom europæere til området, var det i forbindelse med en eller anden form for udviklingsprojekt og deraf kom deres måde at se på mig på. Det er bestemt heller ikke fordi jeg synes man bare skal droppe bistand, men der er en bagside ved det. Og for mig personligt var, det en ærgelig oplevelse.

I stedet valgte du at gå ind i det som forretning. Hvordan kan det være?

Ja, gennem mit speciale fik jeg interviewet en masse kaffeproducenter i området – som studerende, ikke som kaffeopkøber. Jeg spurgte, hvorfor de fx havde indført forskellige miljøbeskyttelsestiltag som spildevandsrensning osv. En af grundene var, at der var flere og flere risterier, der var begyndt at besøge dem. Og de vidste godt, at risterierne ikke ville se, at de svinede vandløbene og miljøet til, så det lagde et blødt pres på dem for at ændre det. Samtidig fik de også bedre betaling for bønnerne, så de havde penge at investere i tiltagene.

Det ansporede helt klart min ide til, at jeg alligevel kunne gøre noget, af det jeg gerne ville. For jeg har en grundlæggende motivation for at prøve at bidrage til nogle bedre vilkår i de fattige lande. Jeg begyndte at se, at jeg kunne påvirke mere ved at gå ind i kaffe som forretning end ved at gå ind i udviklingsindustrien.

Hvordan gør du så det?

Efter vores vurdering fungerer kaffemarkedet ikke, som det optimale marked man snakker om, der kan fordele goder optimalt. Det skyldes bl.a. en mangel på gennemskuelighed. Som forbruger ved du kun, hvordan kaffeposen ser ud i supermarkedet, og går du ind på kaffefirmaets hjemmeside, snakker alle om, hvad de gør for bønderne og miljøet. Men ligeså snart du rejser derned, kan du se, at bønderne lever under nogle helt andre vilkår. Bare det, at vi rejser, lægger billeder op, af hvem der laver kaffen – mennesker ligesom os – er med til at skabe mere gennemskuelighed.

Og rent kontraktuelt skaber vi gennemskuelighed, gennem det vi kalder Direct Trade med bønderne og giver dem en højere pris.

Så I betaler mere for jeres bønner end andre?

Ja. Vi skærer mellemmanden ud og betaler så bonden mere. På den måde kan vi sikre, at når vi betaler mere for en højere kvalitet, så ryger det ud til dem, der har skabt den højere kvalitet. Vi hyrer stadig eksportører, hvis det er små producenter, der ikke selv kan håndtere logistikken og eksporten, men de bliver så betalt i faste beløb pr. kilo, uafhængigt af hvilken kilopris vi betaler til producenten. Så vi sikrer, at merbetaling for kvalitet ryger direkte til producenterne. Det er helt klart en vigtig del af det.

Og når vi har den direkte handel og kontakt, kan vi snakke med dem om, hvad det er for nogle kvaliteter, vi oplever, vores kunder værdsætter. De kan altså få en højere pris, og vi kan få et bedre produkt, som stiller os godt konkurrencemæssigt i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet

The Coffee Collective bruge Direct Trade for at opnår den høje kvalitet.

Hvilke store udfordringer har I stået overfor?

Allerførst var det finansiering – det var svært at få banker til at låne os penge. Vi var ikke interesserede i at snakke med investorer, fordi vi gennem vores karrierer ikke havde mødt investorer, der ville kunne forstå vores forretningsmodel. For det er fx lidt modsat almindeligt købmandskab at sige, at man gerne vil købe dyrt frem for billigt, men vi tror på, at den danske forbruger godt kan skelne og genkende det gode produkt. Vi ville derfor satse på at købe dyrt og bedre.

Så vi ville låne pengene, men det var svært at finde en bank, der ville gå med. Vi fandt en bank, der ville låne os halvdelen af det, vi så projektet koste, så vi fik en rister og de første partier af Direct Trade kaffe. Vi havde lagt nogle budgetter, hvor vi aflønnede os selv efter dagpengesats, men efter tre måneder måtte vi lukke kassen, fordi vi ikke fik nok penge ind. Det var hårdt, men efter nogle måneder fik vi lokalerne på Jægersborggade på hænderne, og det var et turning point for os.

Det begyndte at gå fremad for os, for vi kunne nu hive fat i de urbane unge, som forstod det projekt, vi havde gang i.

Så har vi kæmpet med andre ting undervejs. Fx har vi det problem, at når vi handler direkte fra producenten, skal vi købe, når de høster og det gør de én gang om året. Det betyder, at vi skal finde kapital til hele det næste år for hver producent, hvorimod man som almindeligt kafferisteri, kan købe fra måned til måned eller uge til uge fra en mellemhandler.

Hvordan holder du motivationen oppe i modgangstider?

For mig er det kombinationen af, at vi har det helt nære og sanselige i, at man kan gå ud og smage på kaffen, og så have arbejdsopgaver, som jeg trives godt med. Jeg kan godt lide at organisere og det økonomiske arbejde – de to ting er vigtige i min rolle. Og samtidig have det overordnede perspektiv med, at jeg mener, at vi er med til at skabe nogle bedre vilkår for producenter i den anden ende af kaffekæden.

Det, at jeg kan skifte niveau er vigtigt, hvis noget bliver tungt. Hvis jeg på et tidspunkt synes, at det er røvsygt for tiende gang at skulle henvende mig til en virksomhed, som misbruger varemærket Direct Trade, så kan jeg tænke på, at vi sidste år har betalt over 10 mio. kr. til producenterne – i nogle af de fattigste områder af verdenen. Det at have det overordnede mål løfter mig gennem de daglige ting når de en gang i mellem bliver tunge. Og så hjælper løbeture altid.

Hvor har du fået din læring fra ift. at starte virksomhed?

Det er en kombination af en masse ting. Jeg er ud af en familie, hvor min mor har startet indtil flere organisationer. Hun har startet foreninger op, kørt det i noget tid, og så har hun trådt af, når det kan køre videre af sig selv. Jeg har også startet et par foreninger selv – en windsurferforening og et bådelaug og sådan noget – før jeg blev færdiguddannet. Så det med at organisere noget, det er noget jeg har lært hen ad vejen og nok også noget jeg har med hjemmefra.

Så har jeg også læst meget. Jeg har lidt samfundsøkonomiske kurser gennem min uddannelse, men ikke noget om virksomhedsøkonomi. Så der købte jeg bare en håndbog – ”Få styr på bøvlet” eller hvad den nu hed – om hvordan man laver regnskabet i en virksomhed. Jeg har altid været rimelig fortrolig med tal, så jeg har tillært mig det. På den måde har jeg læst forskellige bøger om de forskellige dele af det at drive forretning.

Jeg havde et rigtig tæt samarbejde med direktøren i Chokolade Compagniet, som jeg selvfølgelig også har lært meget af i forhold til det at drive virksomhed. Jeg ledte forskellige projekter for dem. Udover risteriet byggede jeg også deres kaffebar på Gl. Kongevej op i 1999-2000. Det tror jeg er de primære steder jeg har lært noget ift. at starte virksomhed.

Hvad giver dig et kick i forbindelse med dit arbejde?

Jeg er super glad for nogle af de aftaler vi har. Fx det samarbejde vi har med nogle producenter i Kenya. Vi har sammen været gennem nogle politiske omvæltninger i Kenya, men vores samarbejde med kooperativet har holdt og det har styrket vores dialog. Vi får bedre og bedre kvalitet kaffe fra dem år for år. Så den har et helt vildt kvalitetsniveau nu og vi betaler en god pris til dem.

Vi kan se, hvordan medlemmerne i kooperativet har haft penge til at bygge murstenshuse i stedet for mudderhuse og købe anlæg til at indsamle regnvand, så de har deres egen drikkevandsforsyning i stedet for at skulle gå flere km til nærmeste vandløb. Det synes jeg er super fedt!

Omvendt bliver jeg også sindssygt stolt, når en af vores baristaer lige vandt sølv i verdensmesterskaberne i sort kaffebrygning i juni måned. Det bliver jeg super stolt over. Og vi har en anden barista, som Claus Meyer har hyret til at følge med ham til New York til sit Grand Central Station projekt som kaffeansvarlig. Og når man så ser en anmeldelse fra New York Times, hvor han bliver meget positivt omtalt, så bliver jeg stolt over, at man har bidraget til sådan en persons udvikling.

De ting synes jeg er fede. Men mest af alt er det fantastisk at se, hvor dybt den medarbejdergruppe vi har, er engagerede i vores firma og vores projekt med at udbrede store kaffeoplevelser og skabe bedre vilkår for kaffebønderne.

Hvad ville du have gjort anderledes, hvis du startede nu?

Hvis jeg havde kunnet sælge ideen bedre ind til bankerne fra starten, ville jeg rigtig gerne have gjort det. Men jeg har stadig ikke lært, hvad vi skulle have gjort anderledes, for jeg kan jo ikke forstå, at de ikke kunne se ideen. Nu er vi blevet Gazellevirksomhed fire år i træk og vi har hele tiden haft en god udvikling og lavet et brand vi kan være stolte af. Hvorfor kunne vi ikke forklare det til bankerne i 2007 før finanskrisen? Selv Roskilde Bank ville ikke finansiere os, siger Peter med en glimt i øjet.

Artiklen fortsætter under billedet

Peter Dupont (2. fra højre) med de tre øvrige ejere af The Coffee Collective

Hvilken betydning har samarbejdet mellem jer fire spillet i jeres forretning?

En vigtig del af vores udvikling har handlet om samarbejdet. I begyndelsen fik vi at vide, at vi var fire nu, men om to år, ville vi maks. være to tilbage. Det skete ikke. Jeg tror faktisk, at fire er et godt tal, for hvis tre så er enige, så indser den fjerde som regel, at det måske ikke er så dum en ide.

Og så har vi været gode til at få adskilt diskussionerne og strukturere det lidt. Vi kan ikke stå som både ejere og medarbejdere og diskutere overordnede strategiske tiltag det ene minut og skulle brygge en kop kaffe det næste. Der er noget, der er dagligdagsopgaver, driftsopgaver og strategiske opgaver og det må vi adskille. Det er noget, jeg vil tilråde andre, der vil starte virksomhed at gøre. At få det organiseret fra starten.

Hvordan holder du en god balance mellem karriere og familie?

Det er svært og kræver meget opmærksomhed. Min kone og jeg er stadig gift, er glade for hinanden og ser frem til kobberbryllup om halvandet år, så det går meget godt.

Jeg arbejder meget fokuseret, når jeg er på arbejde, så jeg virkelig får noget fra hånden. Jeg bruger måske ikke så meget tid på at small talke, som man kunne gøre, men jeg tror, at det er sådan jeg kan få det komprimeret, så jeg kan køre ned kl. 16 og hente mine drenge. Så jeg deler op i, at mens jeg er her, skal jeg håndtere de praktiske ting, og så kan jeg håndtere de ting, jeg skal tænke mere over, mens jeg cykler, står i badet eller går i haven.

Der er en masse ting, der kan arbejde i hovedet, men jeg vil gerne være mentalt til stede, når jeg er sammen med mine drenge, så der lægger jeg arbejdet helt fra mig. Når jeg ikke er på arbejde tænker jeg desuden meget i, at hvis det er noget, der giver mig dårlig energi, så må det vente til næste dag på arbejdet men hvis det giver mig god energi, så kan jeg godt have arbejdet kørende i baghovedet mens jeg holder fri og ikke lige er sammen med familien.

Karoline Mia Jessen

Karoline læser til dagligt Dansk på KU og har stor interesse for kommunikation og marketing. Derudover har hun sin egen grafiske designvirksomhed. Kontakt: kj@talentguiden.dk

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterLinkedIn

Se Også

Mød Andreas Helgstrand – dressurrytter, berider og digital gazelle

Andreas Helgstrand har vundet adskillige prestigefyldte præmier på hesteryg, men dressurrytteren forstår også at hente ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *