Forside / Karrieretips / Personlighedstests storhitter i rekrutteringen, men er de til at stole på?
personlighedstests

Personlighedstests storhitter i rekrutteringen, men er de til at stole på?

Det er blevet mere og mere populært for virksomheder at ty til personlighedstests i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der testes på intelligens, men også i høj grad, hvilken type du er og om du som person vil passe ind i arbejdskulturen. Men personlighedstests giver ikke altid det rigtige billede, så hvad kan du gøre, når du bliver stillet over for det dybdeborende spørgeskema? Det giver vi et par råd til her.

Næsten halvdelen bliver udsat for personlighedstests

Djøf har for nyligt undersøgt, i hvor høj grad personlighedstests bliver brugt til at udvælge den perfekte kandidat til den ledige stilling. Ifølge deres undersøgelse er 39,1% nyuddannede blevet testen inden for de seneste to år. Virksomhederne er ikke længere kun interesserede i dit eksamensbevis og CV, men leder i dag også efter medarbejdere, der går i spænd med resten af teamet. Det kan dog være problematisk, når testen, der bruges, ikke er troværdig, eller når dem, der bruger testen, ikke har den tilstrækkelige indsigt i hvordan man bruger resultaterne.

Det kræver selvindsigt at svare rigtigt

Derudover fortæller Mikkel Severin, ekspert i emotionel intelligens og rådgiver af topledere og organisationer, at det kræver stor selvindsigt at kunne besvare spørgsmålene i testene rigtigt.

“Hvis man ikke har tilstrækkelig selvindsigt, kan man fx tro, at man er positiv og udadvendt uden at være det. Man er nødt til at spørge alle dem rundt om, for at finde ud af, hvordan personen er. For at en personlighedstest skal virke, kræver det, at personen har stor selvindsigt. Ellers kan det give et helt skævt billede. Derudover viser studier, at folk ofte svarer, hvad de tror, at arbejdsgiveren ønsker og samtidig, at der ikke er sammenhæng mellem resultatet af personlighedstesten og ansøgerens senere performance på jobbet.”

For både ansøgeren og organisationen er det derfor farligt at stole blindt på en test, men en personlighedstest kan have sin force, hvis den danner grundlag for en drøftelse, hvor ansøgeren selv kan vurdere, om testens resultater er retvisende siger Mikkel Severin.

3 måder du alligevel kan forberede dig

Du kommer desværre nok ikke langt med at fortælle den rekrutteringsansvarlige, at du ikke vil tage testen, fordi du ikke kender dig selv godt nok – det er nemlig ifølge Lene Reitzel, HR-direktør hos Maersk Drilling, ofte en af de kvaliteter, de leder efter.

I stedet kan du forberede dig ved at:

1. Bed om feedback fra venner, kolleger og familie 

Som Mikkel Severin siger, så er det ofte dem omkring dig, der kender dig bedst. Bed dem fortælle dig hvem du er, hvad dine styrker og svagheder er, hvordan du oftest reagerer i forskellige situationer. Nogle gange tror du nemlig ét, men gør noget andet.

2. Bliv bekendt med testene

Der findes mange anerkendte personlighedstests helt gratis på nettet. Tag dem forinden, så du ved hvad du kan forvente og bliv tryg ved formen. To typiske tests er: Myers Briggs-testen og DISC-testen.

Myers Briggs-testen ligger gratis her.

DISC-testen skal du betale for, hvis du vil have den fulde analyse, men der ligger en gratis og mindre informativ udgave her.

3. Svar så ærligt på spørgsmålene som muligt

Det kan være fristende at svare det, man tror virksomheden leder efter, men som Mikkel Severin fortæller, så bliver resultatet helt skævt af det. Det er vigtigere at forsøge at svare ærligt, og i sidste ende vil man også gerne selv arbejde et sted, hvor man ved, at man er et godt fit.

Karoline Mia Jessen

Karoline læser til dagligt Dansk på KU og har stor interesse for kommunikation og marketing. Derudover har hun sin egen grafiske designvirksomhed. Kontakt: kj@talentguiden.dk

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterLinkedIn

Se Også

Karrierecoach: Kom i mål med LinkedIn-anbefalinger

Unge er for dårlige til at bruge referencer på LinkedIn, hvis du spørger karrierekonsulent, Lis ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *