Forside / Studietips / Plant frøet til drømmekarakteren allerede nu
drømmekarakteren

Plant frøet til drømmekarakteren allerede nu

I samarbejde medkrifa

 

Godt begyndt er halvt fuldendt. Sådan lyder et gammelt ordsprog og når det kommer til vinterens eksaminer, er det uden tvivl sandt. Læs her, hvordan du allerede nu skaber rammerne for din drømmekarakter.

Af Michelle Haubo Kogstad Nielsen, Krifa

Vinterens eksaminer kan umiddelbart synes langt ude i fremtiden. Men inden du ved af det, banker de første på døren. Derfor er det en god ide, at du stille og roligt forbereder dig – allerede fra semesterets start.  

Og frygt ej, ifølge Birthe Utoft, jobkonsulent i Krifa, kan det ikke gå helt galt, hvis du lader dig inspirere af disse ti råd:

  1. Skriv gyldne noter. Tag gode noter til efterårets pensum. Så undgår du at skulle over dem igen og der er mere tid til forårets pensum.
  2. Skab et realistisk overblik. Undersøg, hvor stor en mængde læsestof du skal igennem, så du ved, hvor meget du skal nå pr. dag.
  3. Find dit rette tidspunkt. For at få mest ud af din læsning, er det vigtigt, at du indretter din forberedelsestid efter, hvad der passer dig og din døgnrytme bedst.
  4. Tjek dine fagbeskrivelser. Hvad skal du kunne til eksamen? Hvis du helt præcis ved, hvad der kræves af dig, undgår du at bruge din tid forkert.
  5. Hvor er din(e) styrker? Læg i starten fokus på, det du kan. Det giver mere energi til senere at tage fat på det, der er svært.
  6. Husk pauserne! Aftaler med vennerne, motion og et afsnit af din yndlingsserie. Det er vigtigt, at du holder fri fra bøgerne indimellem. Så får du lettere ved at fokusere intensivt, når du skal.
  7. Begræns overspringshandlingerne. Hvis du fra start beslutter, at Facebook max må tage fem eller ti minutter, er det lettere at komme tilbage til læsningen.
  8. Repetitionen gør forskellen. Læg små tidsrum ind, hvor du repeterer det stof, du allerede har læst. Så er du mere sikker på, at det sidder fast til eksamen.
  9. Spis sundt og få nok søvn. Motion og varieret, sund kost hjælper til, at du kan fokusere og yde optimalt i løbet af dagen.
  10. Sparring er guld. Det er for mange en stor hjælp at have en læsemakker eller være i en læsegruppe. Det hjælper dig også med at sætte struktur på din læsning.
  11. Læseferie er ikke ferie. Selvom navnet ikke ligefrem gør det lettere, er det en god ide at komme op til normal tid, så du får flest timer ud af dine forberedelsesdage.

Krifa

Som en af Danmarks største fagforeninger skriver Krifa om hvordan du skyder din karriere godt igang, og hvad du skal huske på undervejs.

More Posts - Website

Se Også

støtte

Har du den nødvendige støtte på studiet?

I samarbejde med   Svære eksaminer, stram økonomi og nye fællesskaber. Livet som studerende byder ...

En Kommentar

  1. Rigtige gode råd for os studerende! Tak for guiden! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *