Forside / Karrieretips / Sådan forhandler du løn: Del 1 af 3 – Forberedelsen

Sådan forhandler du løn: Del 1 af 3 – Forberedelsen

Af Karoline Jessen

Lønforhandlinger er skræmmende og det kan være fristende at undgå dem for hvor meget får man alligevel ud af det? En hel del faktisk, men det er overraskende få, der udnytter muligheden.

Det viser sig, at det kun er 37%, der altid forhandler deres løn, mens hele 18% aldrig nogensinde gør det. Og det bliver endnu værre hvis man ser på kønsfordelingen. Her er det kun 7% af alle kvinder, der forsøger at forhandle deres første løn, mens hele 57% af mændene gør det. Men du kan få overraskende meget ud af at tage skridtet og tage udfordringen op.

Forhandlingsprofessor Margaret A. Neale fra Stanford University sætter konsekvensen skarpt op:

”Hvis du og din modpart, der forhandlede, bliver behandlet identisk af jeres firma – I har altså fået samme lønforhøjelser og bonusser igennem jeres karriere – vil du efter 35 år skulle arbejde 8 år mere før du står ligeså stærkt som din kollega ved pensionen.” – og det er ud fra en lønstigning på 7% efter forhandlingen, så der er altså en hel del at hente ved at forhandle.

Men hvad er det der holder os fra at forhandle? Frygt! Frygten for at blive afvist. Frygten for at få et nej. Frygten for at sidde foran en chef, der nøjagtigt ved hvordan han skal forhandle til sin egen fordel, mens du selv er helt uden erfaring, og måske endda frygten for at virke arrogant fordi du vil have mere.

Fear no more! I denne serie får du 34 råd og værktøjer til hvordan du forhandler din løn næste gang og sikrer, at du får, det du er værd.

1. Kend din værdi

Hvis du vil have den løn, du fortjener, så er det afgørende, at du kender værdien af din position i din branche og dit geografiske område. Hvis du ikke ved, hvad du er værd, og har et tal med til forhandlingen, overlader du kontrollen til den erfarne leder, der har siddet i en masse af denne type forhandlinger før. Du kan nemt finde ud af, hvad du er værd på Jobindex eller ved at spørge andre i samme stilling.

2. Tal med eksperterne

Er du medlem af en fagforening? Søg råd hos dem, om hvad du bør få i løn. De kender din branche, og de ved om nogen hvordan man forhandler.

3. Organiser dine tanker

Gør dig klart hvad du vil sige, hvad du vil bede om og hvordan du vil håndtere forskellige svar fra din forhandlingspartner. Saml evt. det hele på et stykke papir, så du har overblik over situationen.

4. Vælg toppen af feltet

Når du laver din research vil du højst sandsynligt komme frem til et interval, der repræsenterer din markedsværdi. Det kan være fristende ydmygt at bede om det gennemsnittet, men i stedet bør du bede om et beløb tættere på toppen. For det første bør du gå ud fra, at du er berettiget til toplønninger, siger She Negotiates grundlægger Victoria Pynchon. For det andet vil din arbejdsgiver næsten med sikkerhed forhandle nedad, så du har brug for råderum, for stadig at ende med en lønsats du er tilfreds med.

5. Kend det præcise tal

Ifølge forskere ved Columbia Business School bør du bede om et meget specifikt tal – sig fx hellere 42.750 end 43.000. Det viser sig, at der er større chance for at få en aftale tættere på det de håbede på, når ansatte brugte et mere specifikt tal i deres udspil. Det skyldes at arbejdsgiveren vil antage, at du har gjort dit feltarbejde grundigt og fundet din markedsværdi, siden du er kommet frem til så specifikt et tal.

6. Vær villig til at forlade forhandlingen

Når du overvejer dine tal skal du også finde frem til et “walk away point”— et endeligt tilbud, der er så lavt, at du er nødt til at afslå. Det kan være baseret på finansielle behov, markedsværdi eller ganske enkelt hvilken løn du vil have det godt med at hive hjem. At forlade et tilbud vil aldrig være let, men det er vigtigt at vide, hvornår det er nødvendigt – og kraftfuldt at være i stand til at sige nej.

7. Vær sikker på at tiden er inde

Før du beder om lønforhøjelse må du stille dig selv et par spørgsmål. Har du været i jobbet i et år? Har du fået mere ansvar siden du blev ansat? Har du overgået forventningerne (ikke bare mødt dem)? Svaret til alle disse spørgsmål bør være ”ja”.

8. Find den rigtige timing

Det viser sig at timing er altafgørende. De fleste venter til deres MUS med at bede om lønforhøjelse, men til den tid har din chef garanteret allerede besluttet sig for, hvordan lønforhøjelserne skal fordeles. I stedet bør du begynde at tale med din chef om lønforhandlinger 3 – 4 måneder før samtalerne starter. Det er som regel der, de lægger budgettet, fortæller Suzanne Lucas fra evilhrlady.org.

9. Forbered en opsummering

Forbered en sides opsummering af præcis hvor fantastisk du er som medarbejder. Vis de resultater, priser og kunde- eller kollegaanbefalinger du har modtaget siden sidste samtale. Du ønsker at demonstrere din værdi overfor din chef. Selv en takkemail fra en kollega eller kunde gælder her.

10. Husk at øvelse gør mester

Øvelse, øvelse, øvelse. Skriv ned hvad du vil sige, og øv dig i spejlet, på video eller med en ven indtil du er helt tryg ved at have samtalen.

11. Læg mødet en torsdag

Studier viser at det er mere sandsynligt for dig at få lønforhøjelse, hvis du spørger en torsdag. Torsdag og fredag er vi mere villige til at forhandle og gå på kompromis, fordi vi ønsker at færdiggøre arbejdet inden ugen er slut. (Psychology today)

Læs også om indledningen af samtalen og at stille spørgsmålet.

Karoline Mia Jessen

Karoline læser til dagligt Dansk på KU og har stor interesse for kommunikation og marketing. Derudover har hun sin egen grafiske designvirksomhed. Kontakt: kj@talentguiden.dk

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterLinkedIn

Se Også

Sådan netværker du som introvert

Vi hører det hele tiden: Hvis du vil frem i livet – så netværk! Men ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *