Forside / Karrieretips / Skriv en ansøgning, der åbner døre
ansøgning

Skriv en ansøgning, der åbner døre

I samarbejde medkrifa

 

Din ansøgning er virksomhedens første møde med dig. Det er her, den første udvælgelse sker. Derfor gælder det om at skrive den ansøgning, som ingen chef kan stå for.

Af Michelle Haubo Kogstad Nielsen, Krifa
Det kan være svært at få hul på ansøgningen. Hvor begynder man? Hvad skal med og hvad skal udelades? Vi har samlet de bedste råd til din ansøgning her.

Inden du går i gang:

  1. Læs jobopslaget. Grundigt!
  2. Lav en grundig research på virksomheden. Hvad er deres produkter, værdier og vision? Hvad vægter de på deres hjemmeside, sociale medier m.fl.? Brug Google og virksomhedens hjemmeside til at finde guldkorn, du kan bruge i ansøgningen.
  3. Kontakt virksomheden og spørg til stillingsopslaget. Du kan fx spørge om, hvad der er det vigtigste, du skal kunne i stillingen, eller hvilke arbejdsopgaver, der fylder mest i jobbet. Brug det direkte i ansøgningen.

Når du skriver ansøgningen:

  1. Start forfra, hver gang du skriver en ny ansøgning.
  2. Lav en fængende overskrift. Bliv inspireret af stillingsopslaget.
  3. Tænk på, at din ansøgning er din salgstale – den skal sælge dig!
  4. Fokuser på de arbejdsopgaver, du vurderer, er vigtigst/fylder mest i jobbet. Redegør præcist for, hvordan du vil løse opgaven.
  5. Genbrug et par betydningsfulde ord fra stillingsopslaget i din ansøgning. Brug det på en måde, der passer til dig.
  6. Tilpas ansøgningen, så den passer til virksomhedens profil og jobbet, både hvad angår sprog og layout.
  7. Nævn virksomheden flere gange igennem ansøgningen – ikke kun i indledningen. Det er en nem måde at vise, at din ansøgning ikke ligger magen til hos konkurrenten.
  8. Hold en rød tråd. Lad fx din overskrift blive uddybet i løbet af ansøgningen.
  9. Lad en anden læse din ansøgning igennem, inden du sender den af sted.

Se eksempler på den gode motiverede ansøgning

Klik her, hvis du skal søge job som vidensmedarbejder (Marketing, økonomi, konsulent m.fl.)

Klik her, hvis du skal søge job som fagarbejder (Håndværker, Gartner, frisør m.fl.)

Krifa

Som en af Danmarks største fagforeninger skriver Krifa om hvordan du skyder din karriere godt igang, og hvad du skal huske på undervejs.

More Posts - Website

Se Også

Karrierecoach: Kom i mål med LinkedIn-anbefalinger

Unge er for dårlige til at bruge referencer på LinkedIn, hvis du spørger karrierekonsulent, Lis ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *