I samarbejde med:

Der er mange gode grunde til at tage til udlandet i løbet af sin uddannelse. Blandt andet kan et udlandsophold booste din personlige udvikling og give dig vigtige redskaber til din videre karriere.


På under ti år er andelen af studerende, der drager til udlandet for at læse, fordoblet fra omkring 6.000 i 2010 til over 15.000 i 2017. Den store efterspørgsel skyldes blandt andet, at der er kommet flere studerende på de videregående uddannelser, og at det danske uddannelsessystem i stigende grad opfordrer de studerende til at få et internationalt perspektiv på studierne. Men flere studerende er også begyndt at få øjnene op for, hvor stor en gevinst der er ved at føje globetrotter til CV’et.

Én af dem, der især har kunnet mærke de danske studerendes udlængsel, er organisationen EDU, der siden 1999 har hjulpet tusindvis af studerende til udlandet. Talentguiden.dk har spurgt Cecilie Bech Lindgren, der er Study Abroad Advisor hos EDU om de mange fordele, udlandsopholdet rummer.

1. Et udlandsophold booster dit CV

Med et udlandsophold i bagagen er du allerede et skridt foran alle dine medstuderende, som ikke har et udlandsophold i løbet af deres studier, når du engang skal ud og søge job efterfølgende.

2. Du får ny indsigt

Et ophold i udlandet givet dig mulighed for at se dit fagområde fra et andet perspektiv. Det er guld værd uanset hvad du end måtte beskæftige dig med.

3. Du får en unik profil, der skiller dig ud fra andre

Mange af de fag, der bliver udbudt i andre lande, er slet ikke mulige at læse i Danmark, fordi man i udlandet er længere foran på nogle områder, end vi er i Danmark.

4. Du udvikler dig personligt på en måde, som du ikke kan ved at blive i Danmark

Når du står i Australien og selv skal finde ud af at finde en bolig, få en hverdag op at køre og lære et helt nyt universitets strukturer at kende uden at have dit vante netværk ved hånden, er du tvunget til at blive mere selvstændig og komme ud af din komfortzone. Det er her du virkelig vokser som menneske.

5. Du får en større interkulturel forståelse

Du indgår i et studiemiljø med internationale studerende fra hele verden. Du får venner på kryds og tværs af grænser, og er du heldig, vil de næste mange års ferier blive brugt på at besøge dem – det er bare federe at besøge et land med en lokal guide.

6. Du vil helt sikkert forbedre dine sproglige kompetencer

At skulle begå sig på et fremmedsprog 24/7 giver dig et helt andet indblik i, hvordan et sprog bruges, som du ikke kan få på skolebænken herhjemme.

7. Du får et internationalt netværk

Din LinkedIn-profil vil garanteret blive rødglødende, og dine mange nye kontakter kan du gøre brug af resten af din karriere.

8. Du bliver klogere på din egen kultur

At bo i udlandet giver indblik i, hvordan samfund fungerer uden for lille Danmark – på godt og ondt. Dermed bliver du ikke kun klogere på andres kultur, men også din egen.

9. Det behøver ikke koste en bondegård

Et udlandsophold er en investering i din fremtid, og selvom det virker som en stor udskrivning, så er det det hele værd i det lange løb. Det behøver heller ikke koste en bondegård at tage på udlandsophold – der er både de rigtig dyre løsninger og mere økonomisk overskuelige løsninger. Så det kommer helt an på, hvad du vælger som destination og universitet.

10. Det er sjovt at studere i udlandet

En ting, der går igen blandt stort set alle, der har studeret i udlandet, er at det er den fedeste oplevelse, som man kun vil fortryde, hvis man ikke kaster sig ud i.

Så hvad venter du på?

Besøg EDU’s hjemmeside og få mere information om, hvordan du kan opfylde drømmen om at komme til udlandet og studere. Du kan også tjekke muligheden for et udlandsophold med dit universitet gennem de etablerede udvekslingsordninger.