Studiet kan være stressende – meget stressende. Men hvordan finder du ro, når der hele tiden er noget, der trækker i dig. Og hvordan finder du fred fra presset ved ikke at lave det, du føler, du burde lave? Meditation er svaret! Læs her, hvorfor du skal meditere, og hvordan det kan hjælpe dig til at få mere ud af studiet.


Meditation – Det er for tidskrævende. Er det ikke sådan noget hippiepjat? Det har jeg slet ikke tålmodighed til. Nej tak, jeg føler mig så dum!

Lyder det som dig? De fleste har en eller anden form for forbehold, når det kommer til meditation. Hovedsageligt ift. tid. Hvordan skal det at bruge tid på at sidde og lave ingenting gøre mig mindre stresset? Og det er jo egentlig en logisk nok tankegang, men sagen er den, at meditation kan være med til at mindske stressfaktorer og på den måde hjælpe dig til at få endnu mere ud af studiet.

Her er fem gode grunde til at meditere:

Meditation forbedrer din koncentrationsevne

Når du mediterer, skal du fokusere på her og nu, og derved også træne din evne til at have fuld opmærksomhed på at gøre én ting ad gangen. Essensen i meditation er konstant at vende tilbage til nuet, og på den måde bliver du også trænet i at fortsætte med at gøre det samme i længere tid.

Meditation kan afhjælpe stress på bare fem dage

I og med at meditation forbedrer din koncentrations evne, gør det dig også mere nærværende og opmærksom, hvilket er med til at dæmpe stressrelaterede symptomer. Meditation giver dig også et pusterum fra hverdagen, hvor du lærer at lytte til dig selv, og på den måde hjælper du dig selv med at opfange din krops stresssignaler tidligere, end du ellers ville.

Meditation får dig til at sove bedre om natten

I forbindelse med at meditationen afhjælper stresssymptomer, giver den dig også en bedre fornemmelse for din krop og en indre ro og evne til at tøjle tanker og uro. Tilsammen optimerer det vilkårene for en god nats søvn.

Meditation gør dig glad

Meditation virker afslappende på kroppen, og da det afhjælper stress og forbedrer din nattesøvn, kan meditation også have en gavnlig effekt på uro, angst og depression. På den måde hjælper daglig meditation dig til at finde en indre ro og balance, som har en positiv effekt på humøret.

Meditation øger dit immunforsvar

Fordi meditation forbedrer dit humør og er med til at stabilisere dit stressniveau og stresshormonerne, er det også med til at gøre dit immunforsvar mere robust. Din generelle modstandskraft mod sygdom og infektioner stiger med andre ord, og din risiko for at blive syg falder.

Du syntes måske, at meditation lyder åndssvagt og som splid af tid, men jeg vil kraftigt opfordre til at give det et skud alligevel. Uanset om du har en travl hverdag, døjer med depression, dårligt selvværd eller bare trænger til at være lidt bedre mod dig selv, så kan meditation gøre en stor forskel. Du behøver ikke bruge flere timer på det om dagen. Begynd med fem minutter hver aften i en uge og se, hvordan det føles.

Hvis du ikke ved, hvor du skal begynde, så kan jeg anbefale appen ”Headspace: Meditaiton & Sleep”. Appen kan downloades gratis og har enkelte gratis meditationsforløb. På den måde kan du prøve det af, inden du beslutter dig for, om det er noget for dig.

Kilder:

https://miefabricius.dk/10-gode-grunde-til-at-meditere/

https://videnskab.dk/krop-sundhed/meditation-forandrer-vores-hjerner

https://www.alt.dk/sundhed/hvad-sker-der-i-kroppen-nar-du-mediterer