Med journalister som forældre er historiefortælling noget, der ligger naturligt for Jacob Holst Mouritzen. Og han er god til det. Da de sociale medier og den digitale verden for alvor blev store, var han ikke i tvivl om, at det var det, som han ville arbejde med. I dag er Jacob 30 år og leder hele Mindshares kommunikationsbureau, og han er en af de mest anerkendte eksperter på social media-området.

”Et godt råd er helt klart at få erfaring fra frivilligt arbejde”

Artiklen fortsætter under grafikken

Jacob Holst Mouritzen

Alder: 30 år LinkedIn: https://dk.linkedin.com/in/jacobmouritzen/da Bachelor: Virksomhedsstudier/International politik, RUC Kandidat: Cand.scient.soc Nuværende stilling: Director of Communication and Marketing hos Mindshare Tidligere erfaring:  Advice, KOMFO, Dansk Ungdoms Fællesråd Frivillig: Ungdommens Røde Kors, Lukas Graham, SUSPEKT

Jeg lavede næsten ikke andet i tre år end at arbejde med sociale medier

Sociale medier er for alvor et redskab, der kan bruges til at nå specifikke målgrupper og vende op og ned på magtstrukturer, men samtidig kan alle også bruge det. Netop på grund af dette er det vigtigt, at man som virksomhed har nogle til at navigere, lave strategier, og som kender det. Jacob Holst Mouritzen er ekspert på området, men det har krævet mange timers selvstudie af et medie, der er i konstant forandring.

”At gå fra studerende på RUC til en af Danmarks mest anerkendte på sociale medier har krævet usædvanlig meget dedikation til selvstudie og til at lære konstant”, siger Jacob, der mener, at studiet ikke var nok for at få den erfaring, som han gerne ville have.

”Jeg lavede næsten ikke andet i tre år end at arbejde med sociale medier”

Denne dedikation gjorde, at han i løbet af få år blev anerkendt for sin store viden på området, og dermed blev han en ”go-to-guy”, når det handler om sociale medier.

”Og så kræver det, at man hele tiden tør at spørge HVORFOR? Hvorfor er det her vigtigt? Hvorfor er det her den rigtige strategi?”

Ungdommens Røde Kors, Suspekt og Lukas Graham

Det gik hurtigt op for Jacob, at studiet ikke var nok til at få den erfaring, som han gerne ville have.

”Mit studie har givet mig en bred forståelse for sociologi, psykologi, magtstrukturerer og ledelse, men det er i mit eget opsøgende arbejde, at jeg har udviklet mig fagligt til ekspert på mit felt,” fortæller Jacob, der meget tidligt fandt ud af, at hvis han skulle vide mere om sociale medier, krævede det en stor indsats fra ham selv.

Det var især i det frivillige arbejde, at han har lært rigtig meget. Han var en del af Ungdommens Røde Kors’ Jordan-gruppe og har arbejdet frivilligt for kunstnere som Suspekt og Lukas Graham, og det er især i det frivillige arbejde, at han føler, at han virkelig har lært noget om forskellige brancher og om ham selv.

”Et godt råd er helt klart at få erfaring fra frivilligt arbejde”, fortæller han, da det tit er forskelligt, hvilke situationer man bliver kastet ud i, men man lærer altid noget.

Mindshare og Berlingskes Top 100

Jacob leder nu et team på 16 folk, der arbejder med kommunikation, kreativitet og strategi.

”Empati og forståelse for ledelse og mennesker er det vigtigste for at sidde i min stilling”, fortæller han. Fordi hvis man ikke har de evner, kan man godt glemme at lede et team vidensarbejdere, der langt det meste af tiden er både klogere og dygtigere end en selv på deres område.

Når det gælder en kommunikationsstrategi, fortæller Jacob, at det kræver en god portion forståelse for mennesker, og hvad der virkeligt driver adfærd og holdninger.

”Og så kræver det, at man hele tiden tør at spørge HVORFOR? Hvorfor er det her vigtigt? Hvorfor er det her den rigtige strategi?” siger han.

Hans unikke forståelse for den digitale virkelighed og til at tale i øjenhøjde med enhver gør ham særdeles værdsat på hans arbejdsplads. I 2015 blev han endnu engang anerkendt for sit talent, da han blev en af Berlingskes Top 100 Talenter inden for området ”rådgivere”. Denne anerkendelse er på alle måder en bedrift, men samtidig et resultat af et konstant opsøgende arbejde med sociale medier.

At gøre en forskel

Siden Jacob Holst Mouritzen var lille, har han gerne ville gøre en forskel. I nogle år ville han gerne være politiker, måske fordi hans forældre begge var interesserede i politik, og det var noget, der blev talt om derhjemme. Eller måske fordi han godt kunne lide at lede folk.

Som ældre vil han stadig gerne gøre en forskel, men penge har aldrig været den største driver.

”Når jeg ligger og drømmer derhjemme i min seng, så er det anerkendelse, priser, gode kollegaer og fede projekter, som jeg kan være stolt af resten af mit liv, der fylder”.

Jacob Holst Mouritzens 3 bedste tips

1. Gå all-in på det du gerne vil.

2. Vær forberedt på at arbejde mindre på dit studie og få dårligere karakterer, for så at få dine erfaringer fra frivilligt arbejde eller brancheeksperter.

3. Skab dig et netværk og gå til så mange gå-hjem-møder og seminarer som du kan. Netværk, netværk, netværk og gør opmærksom på dig selv.

Nathalie Meinhardt Lind

Nathalie er portrætskribent hos Talentguiden. Hun læser til dagligt Virksomhedskommunikation på Århus Universitet og interesserer sig for PR, marketing og kommunikation. Derudover arbejder hun som projektassistent hos Klix Kommunikation. Kontakt: nm@talentguiden.dk

More Posts

Follow Me:
LinkedIn