Kasper Kildegaard Sørensen ville som alle andre små drenge gerne være professionel fodboldspiller. Men ud over den drøm, som ret hurtigt blev lidt for urealistisk, har han altid gerne ville gøre karriere ved skrive. Og det skulle være om politik. Som 21-årig blev han en del af Berlingske Tidendes journaliststab på Christiansborg, og der har han haft sin gang de sidste tre år. 

Måske kom interessen for politik af, at familien altid livligt diskuterede politiske nyheder og problemstillinger, da Kasper var barn. Og selvom han blot var 8 år gammel, blev hans spørgsmål altid taget alvorligt og besvaret. Det spirede en interesse og en nysgerrighed i ham, og den unge gut fra Ribe spæner i dag rundt på gangene på Christiansborg og kan sagtens følge med.

“Det var jo heldigt, at de lige havde en ledig stilling til mig efter min praktik,” lyder det med jysk ydmyghed fra Kasper. Men graver man lidt dybere, er det viljen, passionen og et stort drive, der har gjort, at han i dag som 24-årig har et job som politisk journalist på Berlingske Tidende. Faktisk kan han ikke svare på mit spørgsmål om, hvad det næste store professionelle mål er, fordi han er lige præcis, hvor han gerne vil være. Der, hvor han altid har drømt om at være.

 

Jeg kunne ikke prale med relevante jobs, for jeg havde kun været fejedreng. Men jeg bestemte mig ret tidligt for, at jeg ville skrive.

Artiklen fortsætter under grafikken

Kasper Kildegaard Sørensen

Alder: 24 år LinkedIn: https://dk.linkedin.com/in/kasper-kildegaard-sørensen-4a498638/da Bachelor: Journalistik, SDU Nuværende stilling: Politisk journalist på Christiansborg for Berlingske Tidende Tidligere erfaring: Praktikant hos Berlingske Tidende Største succes: Afsløring af det største tyveri af historiske dokumenter fra Rigsarkivet i Danmarks historie, hvilket indtjente ham Jern Henrik-prisen i 2013

Droppede sabbatår og udlandsophold

Hvorfor tage ud og rejse eller arbejde, når man ved lige præcis, hvad det er, man gerne vil?

”Journalistik på universitet var et godt valg for mig, fordi man ikke kun fik praktisk erfaring men også akademisk viden”. Og lige præcis denne kombination søgte Kasper, fordi han ville ikke kun lære om journalistik, og hvordan man skriver, men han ville især gerne lære om det, som han rent faktisk ville komme til at skrive om. Og det er svært at være en god politisk journalist, hvis man ikke har en masse viden om de emner, man kommer til at skrive om.

”Jeg var ikke særlig gammel, da jeg begyndte at læse biografier om Poul Schlüter og Jens Otto Krag. Jeg har altid været draget af politik”, fortæller han.

Men selvom Kasper havde en stærk interesse for politik, havde han ikke den samme erfaring som sine ældre medstuderende på SDU. Mange af  de ældre medstuderende havde en masse erfaring i form af relevante studiejobs og udenlandsrejser, så hvordan skiller man sig ud bedst muligt?

”Jeg var 18 år, da jeg ville læse videre. Jeg kunne ikke prale med relevante jobs, for jeg havde kun været fejedreng. Men jeg bestemte mig ret tidligt for, at jeg ville skrive. Det skulle være for et dagblad. Det skulle være om politik og økonomi. Og det skulle være for enten Børsen eller Berlingske”. Og lige netop denne tidlige beslutning og den store interesse for bestemte emner, mener Kasper er blandt grundene til, at han i så tidlig en alder er nået hertil. Det gjorde ham målrettet fra starten af bacheloruddannelsen, og han arbejdede ekstra hårdt, når det var noget, der virkelig fangede ham.

”Folk har forskellige profiler, og jeg valgte tidligt, at min profil skulle være om politik. Så i alle artikler, hvor vi selv kunne vælge emnet, valgte jeg med det formål at specialisere mig inden for lige netop min profil”. Dog har han ofte vendt tilbage til tanken om, hvorvidt det var en fejl at droppe udlandsopholdet eller sabbatåret, men han ender altid samme sted; efter gymnasiet havde han ikke lysten. Han vidste, hvad han ville, og han ville gerne videre mod det mål.

Det var der, alt skete. Og jeg er der.

Skulle bare fange Berlingskes interesse på panikdagen

En tidlig afklarethed og målrettethed gjorde, at Kasper vidste, at det skulle være Børsen eller Berlingske. Helst Berlingske. Og uden at kunne prale af relevante studiejobs eller inspirerende jordomrejser skulle der noget andet til.

”Jeg skulle til åbent hus og forsamtale ved Berlingske inden panikdagen. Og jeg gjorde det klart, at de var min førsteprioritet, og det skrev jeg også i min ansøgning. Og på panikdagen stod jeg uden for Berlingskes dør. Og den afklarethed tror jeg, at en arbejdsgiver sætter pris på.”

Afklaretheden blandet med en god portion viden, en brændende interesse og gode karakterer gjorde, at Kasper fik praktikpladsen ved Berlingske Tidende, hvor hans daglige gang skulle være på Christiansborgs bonede gulve.

”De fleste bliver suget ind i det pulserende liv, der er på Christiansborg. Jeg havde været praktikant i et par måneder, da Thorning-regeringen præsenterede den store vækstplan. Og der var store demonstrationer på slotspladsen. Det var der, alt skete. Og jeg er der.”

En af Kaspers store bedrifter skete også i hans praktikperiode ved Berlingske. En kilde kom til ham med nogle oplysninger om noget, der senere skulle vise sig at være Danmarkshistoriens største tyveri af dokumenter fra Rigsarkivet.

”Det var helt vildt”. Sådan beskriver han det kort. Den nyudklækkede 20-årige praktikant sad pludselig på en kæmpe historie, og han husker tydeligt, hvordan han og en kollega knoklede natten igennem på historien, der skulle breake næste morgen og rydde landets forsider. Her blev det klart, at  hans tidlige afklarethed var helt rigtig.

Det lyder højstemt at sige, at jeg gerne vil gøre en forskel inden for mit felt, jeg er jo jyde.

Et højt tempo på Christiansborg

Efter et vellykket praktikforløb blev der en stilling ledig på Berlingske, og i dag arbejder Kasper fuld tid som politisk journalist. ”Den politiske dagligdag er jo længere end mange andres, og jeg ved aldrig, hvad den kan byde på”. Magten er koncentreret på dette sted, konkurrencen med andre medier er enorm, og der sker store skift, som kan vende op og ned på hele ens dag. Derfor er det vigtigt som journalist at holde tungen lige i munden, og især at kunne forudse de næste skridt, samt se igennem hvad der er spin, og hvad der er sandhed. Det kræver en stor portion viden og en evne til at analysere det politiske spil.

Og trods hans unge alder har det aldrig været noget, der har været en begrænsning for ham.

”Jeg har faktisk kun fået positive kommentarer angående min alder, hvor folk siger, at det er flot, at jeg er kommet så langt, når jeg er så ung. Så længe man ikke selv gør noget ud af det, så gør andre det heller ikke.”

Det er lysten og passionen, der driver værket

Trods hans unge alder og en pæn fuldtidsløn er det dog ikke pengene, der motiverer Kasper til at nå de mål, han sætter. Selvom det selvfølgelig er en rar bonus.

”Det lyder højstemt at sige, at jeg gerne vil gøre en forskel inden for mit felt, jeg er jo jyde. Men jeg vil da prøve og levere mit beskedne bidrag til den debat, der er i Danmark om politik, og at den foregår på et sagligt, oplyst og seriøst grundlag”. Han er heller ikke fan af at bruge sin tilværelse til at drive den af. Man skal lave noget, der er betydningsfuld og interessant for en, og han stræber selvfølgelig efter anerkendelse, men grundlæggende er det passionen, der driver ham.

”Det, der driver mig mest, er at føle, at jeg laver noget, der giver mening for mig, og hvor jeg udvikler mig og lærer noget hele tiden”.

Og i forhold til fremtiden er Kasper helt sikker. Han er lige der, hvor han gerne vil være lige nu. Han har nået det mål, som han satte sig som 18-årig i starten af journalistuddannelsen på SDU.

Kaspers 3 gode råd til ambitiøse studerende

1. Du skal være grundig! For mange går halvt ind i ting. Men man bliver ikke succesfuldt ved at skøjte overfladisk over problemstillinger. Som Mærsk Mc-Kinney Møller siger: ”Hvad der er værd at gøre, er værd at gøre ordentligt.”

2. Følg dine interesser. Tag den vej, som interesserer dig, og lad dig ikke påvirke af en prestige-kultur, eller hvad andre siger. Kun hvis du synes, noget er interessant, kan du blive god til det. Og hvis du er god til det, kan du blive succesfuld.

3. Du er ikke verdensmester. Men vær ambitiøs og grib de chancer, som du får, men søg råd og vejledning ved dine kollegaer. Man bliver kun dygtig ved at erkende, at andre er dygtigere end dig.

Nathalie Meinhardt Lind

Nathalie er portrætskribent hos Talentguiden. Hun læser til dagligt Virksomhedskommunikation på Århus Universitet og interesserer sig for PR, marketing og kommunikation. Derudover arbejder hun som projektassistent hos Klix Kommunikation. Kontakt: nm@talentguiden.dk

More Posts

Follow Me:
LinkedIn