Banner meptek

At pitche din idé på under 5 minutter er ekstremt hårdt. Du brænder for din ide, service eller produkt, og kunne sagtens bruge 60 min. på at fremlægge, men hvordan kan du skære det ned?

Af Jakob Friis

En struktur som ofte bliver anvendt ved pitch om investering eller potentielle nye partnere er:

  1. Dit navn og område af ekspertise
  2. Hvilket problem eller hul i markedet din ide udfylder.
  3. Hvorfor du er anderledes, og hvorfor du vil være den bedste til det.
  4. En oversigt over indkomst og mulig investeringsafkast.
  5. Takke publikummet for deres tid.

Vær klar og præcis

Det er en masse oplysninger til at sige på bare 5 minutter eller nogle gange på kun 2 minutter, hvis det er en decideret elevatorpitch. Derfor er er absolut nødvendigt at øve dig. Hvis du ikke er klar og præcis med, hvad du vil sige, vil publikum stoppe med at lytte til dig og dermed vil din pitch ikke være effektiv. Kend din forretning og ide helt ind til benet. Du må ikke være i tvivl om din mission eller dine mål. Hvis du ikke er så langt i processen til at have en forretningsplan, så kend præcist dine målsætninger og ønsker. Vær klar og præcis.

KISS

Dertil skal det også gøres let modtageligt for dit publikum. Brug akronymet ’KISS’ – Keep It Simple Stupid”. Lad være med at gøre det mere kompliceret end nødvendigt. Albert Einstein udtrykte sådan:

If you can’t explain it simply, you don’t understand it well enough”

5 gode råd

  1. Forbered dig, ikke bare din idé. Investorer investerer først i iværksætteren, ikke i forretningsplanen. Det er vigtigt, at investor og iværksætter kan se hinanden sammen. De vil gerne se, at du kan opretholde projektet gennem sin undfangelse og vækst. Et A-hold med en B-ide vil altid blive valgt frem for et B-hold med en A-ide.
  1. Fang det væsentlige. Publikummet bekymrer sig mere om præsentationen end forretningsplanen. Kan du, på mindre end fem minutter, forklare projektet, afkastet af investeringerne og vækststrategien?
  1. Du bør finde ud af så meget som du kan om dine investorer. Hvem har han eller hun investeret i før? Har de været en succes? Hvor godt kender de din branche? Hvor meget tid kan de bruge på dig og din idé?
  1. Hvis du skal pitche til investorer kan det være en god idé at tilføje hvorfor netop denne investor du pitcher til passer ind i din forretningsidé, hvorfor du vil have dem til at støtte, og hvilke fordele de har af at investere i din idé.
  1. Involver publikum med at gøre det håndgribeligt og relevant. Stil spørgsmål og medbring noget fysisk. Det kunne være en ting der symboliserer din ide eller et produkt.

 

Før din pitch bør du altid gennemgå din tale og se om disse elementer er med i oplægget:

  • Hvad er dit budskab?
  • Hvem skal du tale til?
  • Hvad er din egen positive holdning til målgruppen?
  • Hvad er deres behov eller udfordring i forhold til dit emne?
  • Hvad er dine hovedpunkter?
  • Hvad vil dit publikum opnå?
  • Hvad vil du opnå?

 

Avatar

Meptek

Som eksperter i præsentationsteknik skriver Meptek om hvordan du kommer ud over scenekanten så dit publikum hører hvad du har at sige.

More Posts - Website

Follow Me:
Facebook