Madeeha Mehmood har arbejdet på den amerikanske ambassade i Danmark, og repræsenteret den danske ungdom i OSCE – Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa. Hun er opvokset i Mjølnerparken, og hun drømmer at blive udenrigsminister. Ambitionerne er store for den 24-årige politikerspire, som var oplægsholder på dette års Folkemøde. 

Madeehas forældre kom til Danmark i slutningen af 80´erne fra Pakistan og England. De bosatte sig i Mjølnerparken, som på daværende tidspunkt ikke havde de samme sociale problemer, som man i dag oplever. Problemerne kom dog med årene, mens de boede der, hvilket fik afgørende betydning for Madeehas opvækst. Hendes far var nemlig streng. Han ville afskærme Madeeha fra den dårlige indflydelse, som herskede på gaderne i Mjølnerparken.

Hun var ofte fristet til at gå med hættetrøje og kasket. Skulle hun være en af de smarte, som pjækkede fra skole, eller skulle hun være den gode pige, som hendes forældre ønskede, at hun var? Hun valgte det sidste. Budskabet fra hendes forældre var klart og tydeligt, og det agtede hun at efterleve.

Vi fik ofte den der: “Vi er altså ikke kommet hele vejen til Danmark og blevet taxachauffører – for at I ikke skal blive til noget. I skal være de bedste, I kan være, hvad end I vælger.” Så jeg tror, at min opvækst har gjort, at jeg knokler rigtig hårdt. Jeg prøver at modbevise mange stereotyper om folk fra Mjølnerparken og generelt folk med en anden etnisk baggrund,” fortæller Madeeha om sin opvækst.

Det er et privilegium at vokse op i det danske demokrati, siger Madeeha. Netop derfor er hun blevet den aktive samfundsborger, som hun er i dag. Hun værdsætter det stærke medborgerskab, som karakteriserer vores demokrati – hendes liv kunne nemlig have set helt anderledes ud:

Der var rigtig stor chance for, at mine forældre havde sagt – lad os beholde dig i Pakistan. Så havde jeg haft et helt andet liv i dag. Jeg tror, at jeg udnytter demokratiet til fulde, for nu er jeg altså i Danmark. Og jeg har alle de her muligheder for at deltage aktivt. Du skal gøre rigtig lidt for at have medbestemmelse i Danmark.

Karrieren skal gøre en forskel

Madeeha er drevet af en social indignation. Hun har en trang til at tage kampen op mod den uretfærdighed, som hun møder på sin vej. Hun vil gøre en forskel i verden. Spørgsmålet er bare, hvordan hun skaber den karriere, som skal sætte hende i stand til at forandre verden. Hun færdiggjorde sidste år sin bachelor på SDU – en negot med fokus på økonomi, sprog og kultur. Det var en vigtig overvejelse for Madeeha, at hun fik en varieret hverdag, hvor hun ikke beskæftigede sig med det samme på universitetet, på arbejde og i fritiden.

Jeg havde ikke lyst til at læse det, som jeg elskede allermest. For jeg tænkte, hvis jeg både læser Statskundskab eller noget samfundsvidenskab, og jeg arbejder med det, og gør det i min fritid, så bliver det for meget, så drukner jeg i det. Så ville jeg ikke nyde det ligeså meget. Jeg ville gerne separere de tre ting. Jeg ville gerne separere min uddannelse fra mit arbejde og min hobby – for at lave lidt forskellige ting. Også fordi jeg lavede jo det hele samtidig. Jeg havde studiejobs under hvert semester på min bachelor. Til sidst valgte jeg, bare det, som jeg syntes, ville være nogle rigtig gode og hårde kvaliteter, man kunne bruge, lige meget hvad man vælger at arbejde med senere hen.

Det er vigtigt at have erfaringer fra den virkelige verden

Madeeha har altid vidst, at politik og diplomati var hendes interesseområder. Det var her, hun skulle finde sin vej. Hendes drøm er at blive politiker. Når hun engang er helt sikker på, hvor hendes politiske ståsted er, så vil hun forfølge den drøm, men hun bliver dog aldrig den politiker, som ikke har erfaring fra den virkelige verden.

Jeg har altid fundet det problematisk, at man læser Statskundskab, og så bliver politiker bagefter uden at have fået erfaringer fra andre steder først. Jeg synes også, det er problematisk, når ministre udnævnes inden for et særligt område, som de ikke er specialiseret i. De er kun specialiseret i Statskundskab. Det gør dig ikke automatisk egnet til at være ekspert,” fortæller Madeeha.

De fleste fortsætter direkte på en kandidatuddannelse, når de har færdiggjort deres bachelor, men det gør Madeeha ikke. Hun ved nemlig ikke, hvad hun skal læse en kandidat i, og hun har derfor valgt at afsøge arbejdsmarkedet, før hun søger ind på en kandidatuddannelse. Hun vil afprøve sig selv på forskellige områder, så hun er bedre i stand til at vælge, hvad hun fremadrettet skal læse. Hun er derfor jobsøgende, hvilket har vist sig at være en svær opgave, når man kun har en bachelorgrad.

Stor succes med praktik på den amerikanske ambassade 

Madeeha har været i praktik på den amerikanske ambassade i København, hvilket er meget usædvanligt for en bachelorstuderende. Ambassaden ansætter normalt kun kandidatstuderende, men de gjorde en undtagelse ved Madeeha. Det har de næppe fortrudt. Rufus Gifford, den amerikanske ambassadør, skriver i sin anbefaling til Madeeha, at ”no one I have ever met here displays as many qualities of a future leader as Madeeha Mehmood”, og han skriver videre, at ”Madeeha possessed intelligence far beyond her years.”  

Madeeha arbejdede i afdelingen for Public Affairs på ambassaden, som beskæftiger sig med både intern og ekstern kommunikation.

Deres job er at kommunikere amerikanske værdier til det danske samfund og danske værdier tilbage til USA. Vi havde to møder om ugen, der hed press-briefs, hvor vi skulle dække amerikanske forhold i danske medier og danske forhold i amerikanske medier. Hvad siger medierne om forskellige ting? Er det godt? Er det skidt?

PR midt i en mediestorm

Afdelingen havde travlt i den periode, hvor Madeeha arbejdede på ambassaden. Hun beskriver nemlig, hvordan det var den periode, at den amerikanske ambassadør fik realitystjerne-status i Danmark. Han blev en “rockstar ambassadør”, som hun siger.

Han optrådte meget i medierne, og de havde derfor meget at se til. Pludselig flyttede et kamerahold også ind på ambassaden, fordi de skulle optage programserien ”Jeg er ambassadøren fra Amerika”, som blev vist på DR3. De havde nok at se til, og Madeeha arbejdede rigtig mange timer, men selvom arbejdsbyrden var stor, så brugte hun alligevel en aften på at overveje, hvordan ambassaden bedre kunne udnytte de sociale medier.

Jeg gik hjem en aften og sad og tænkte. Det var virkelig svært at finde noget fedt at poste, fordi en ambassade er ikke noget fedt, som man har lyst til at følge på Facebook. Hvordan gør vi det til noget fedt? Og så sad jeg og kiggede på vores sider. Og lige pludselig klokken ti om aftenen, så sidder jeg og er i gang med at analysere hele deres Facebook. Hvad har vi gjort for meget af, og hvad har vi gjort for lidt af. Jeg fandt ud af, at her har vi nogle områder, som kunne være fedt at dække. Og lige pludselig blev jeg den, som stod for sociale medier, fordi det havde jeg valgt at bruge en hel aften på efter arbejde.

Madeeha var initiativrig og fuld af gode ideer til, hvordan man kunne optimere ambassadens arbejde, da hun startede i sin tid. Hun lærte dog hurtigt, at ambassaden kunne være en langsomt bevægende organisation, som hun forklarer.

Jeg kom ind min første uge med vildt mange idealistiske ideer. Jeg havde en masse ambitioner for, hvordan vi kunne løfte hele ambassadens arbejde udover min egen afdeling og mit eget praktikophold. Men så er det sådan noget, nej, vi skal lige skrive en memo, som skal godkendes af otte mennesker på ambassaden, før det bliver sendt til Washington DC, som skal godkende det i en anden tidszone og sende det tilbage til dig. På det tidspunkt er det ikke relevant længere, for nogen gange skal man handle hurtigt.

Den omfattende beslutningsproces var ofte en begrænsning for Madeeha. Specielt fordi hun arbejdede med sociale medier, hvor aktualitet er vigtigt. Hun ville ofte udsende tweets, som beskrev, hvordan ambassaden forholdt sig til en begivenhed i Danmark, men det nåede hun sjældent, før noget nyt var på dagsordenen.

Fik vigtige erfaringer i OSCE: “Du skal vide hvad du kan give afkald på”

Madeeha søgte om at blive OSCE-ambassadør for Danmark. Hun fik ingen penge for det, men hun fik erfaring og lærte, hvordan det er at være diplomat. Hun havde allerede deltaget i flere rollespilsorganisationer, hvor man eksempelvis simulerer en beslutningsproces inden for NATO eller FN. Hun blev udvalgt, fordi hun havde et godt kendskab til ungdomsorganisationerne i Danmark, som det er ens job at repræsentere, når man skal varetage Danmarks interesser, som ”ung” ambassadør i OSCE. Hvert af de 56 medlemslande opstiller en repræsentant, og for Danmark var det så Madeeha. Forløbet bestod af tre møder.

Der var et forberedende møde, et arbejdsmøde og et afslutningsmøde. Vi havde tre store møder, som bestod af konferencer på 3-4 dage, hvor vi skulle have ført vores egne interesser igennem. Vi skulle forstå, hvilke interesser andre havde, og hvad de gerne ville have igennem. Vi skulle udarbejde en Youth Action Plan, som var vores mål fra dag et, til vi sluttede som ambassadører. Vi skulle faktisk bare prøve at balancere alt, hvad en almindelig diplomat skal på et år i OSCE.

Oplevede demokratiets bagside

Det meste af arbejdet foregik dog mellem de enkelte møder, hvor repræsentanterne skulle lobbyere og lave alliancer, så de kunne få gennemført deres forslag. Madeeha fik dog en negativ oplevelse med den demokratiske indretning, som OSCE er baseret på.

Det var hårdt med alliancerne, for det er en konsensusbaseret organisation, så jeg synes for eksempel ikke, at det er særlig demokratisk, at vi kan være 55 lande, som bliver enige om noget, og så kan en fra Kazakhstan sige nej, og så bliver det nej. Det skete, og det synes jeg, var meget frustrerende. De skulle vide, at de var lige så vigtige som andre landre i OSCE, selvom de var et mindre land. Det, synes jeg til en vis grad, var noget pjat.

Du skal kende dine prioriteter

Madeeha lærte meget under den simulerede beslutningsproces. Hun lærte, at man skal gøre op med sig selv, hvad man ikke vil give afkald på af krav, og hvad man kan opgive.

Jeg lærte, at før man går ind i sådan noget arbejde, så skal man skrive ned, hvor meget man er villig til at opgive. For du kommer til at opgive rigtig meget af dit eget. Og nogle gange, så kan jeg huske, at jeg startede med at fremføre et forslag, og det lignede slet ikke mit forslag, da vi stemte det igennem i slutningen af året. Og så tænkte jeg, var det så overhovedet en sejr? Nej, det var det ikke, fordi der var jo hundrede af ungdomsorganisationer, som jeg havde snakket med, som jeg skulle forestille at repræsentere, og som jeg ikke repræsenterede nu.

Den politiske fremtid: “Jeg vil ikke være en overraskelsespolitiker”

Madeeha er optaget af mange politiske sager. Hendes fokus er denne tid på frihandelsaftaler og Uber-konflikten. Retfærdighed er hendes mål, og det er det, som hun ønsker at forfølge i sin karriere. Hun vil bekæmpe sex-trafficking, men hun vil også beskæftige sig med flygtninge- og integrationsdebatten i Danmark. Hun har mange områder, som hun brænder for. Hun ved dog, at det er udenrigspolitikken, som trækker mest i hende.

Jeg vil gerne være udenrigsminister en dag, men det skal først være om mange år, når jeg faktisk ved noget om udenrigspolitik. Så jeg vil gerne ind og arbejde på alle de områder, som er under den paraply, der hedder udenrigsminister. Hvilken rolle, Danmark tager i resten af verden, er rigtig vigtig for, hvem vi er. Hvad vi synes om mennesker, og hvad vi synes, at vi skal gøre ved nogle af verdens problemer, det er vigtigt.

Hun er endnu ikke meldt ind i noget parti, og det er der en klar årsag til. Hun ved endnu ikke nok til at tage et politiske standpunkt. Hun vil være fast forankret i sit politiske ståsted, før hun melder sig ind i et parti.

Jeg har ikke lyst til at være sådan en politiker, der skifter mening hele tiden. Jeg vil slet ikke gå ind i det, før jeg ved, hvad jeg står for. Jeg vil også stå ved, hvad jeg mener, når der er modgang. Jeg skal repræsentere vælgerne, og de skal vide, hvad de får på godt og ondt. Jeg synes, at der er mange folk, som er rigtig hurtige til at mene noget om et område, og når journalister så spørger, hvad betyder det, så har de ikke rigtig sat sig ind i det.

Hun føler et stort ansvar overfor vælgerne, som skal stemme på hende. De skal være helt sikre på, hvad hun står for, og det vil de ikke være på nuværende tidspunkt, men når hun engang stiller op, så kan folk være sikre på, at hun står inde for det, som hun mener. Hun skal ikke være en overraskelsespolitiker, som hun beskriver det.

Prioriteterne er klare for Madeehas karriere. Det, som betyder noget for hende, er at gøre en forskel.

Hellere arbejde et sted, hvor de ikke betaler så godt, men hvor jeg gør en forskel hver dag, end en fin karriere, hvor man får lov til at gå i et jakkesæt og er helt deroppe, hvor man tjener en masse penge, som man ikke kan bruge til noget, fordi man skal arbejde rigtig mange timer om ugen.

Jeppe Karlsson

Jeppe har stor interesse for politik, medier og mennesker. Han er altid på udkig efter den gode historie, der kan inspirere og motivere hans læser. Til daglig er han journaliststuderende på RUC og har tidligere arbejdet med PR og tekstforfatning hos Frivilligcenter Odense. Kontakt: jk@talentguiden.dk

More Posts

Follow Me:
Twitter