Hvordan går man fra en god ide til en fuldt finansieret virksomhed, der bliver lanceret simultant i 14 lande? Det kan iværksætterne Vasilij Brandt og Pascar Sivam godt svare på. De står nemlig bag det nye danske urmærke Nordgreen, der er klar med en global lancering i starten af Februar 2018. Målet med deres ure er skabe luksuriøst skandinavisk design til en overkommelig pris. Talentguiden har taget en snak om iværksætteri, motivation, og fået nogle stærke råd til dem, der drømmer om at starte egen virksomhed.


Blå bog: Pascar Sivam

Alder: 27

Linkedin: https://www.linkedin.com/in/pascarparamasivam/

Bachelor: Bachelor of Science, Engineering, Ålborg Universitet

Kandidat: Master of Science, Industrial Engineering, AAU, HEC & Stanford

Nuværende job: Co-founder & Chief Executive Officer, Nordgreen

Tidligere erfaring: Jr. Engagement Manager hos McKinsey & Company

Mest kendt for: Evnen til at løse komplekse problemer på tværs af industrier

Største success: Færdiggjorte sin kandidat med to semestre på hhv. HEC i Paris og Stanford university på blot 15 måneder

Vis mere

Blå bog: Vasilij Brandt

Alder: 27

Linkedin: https://www.linkedin.com/in/vasilij-brandt-2b624516/

Bachelor: Bachelor of Science, Engineering, Ålborg Universitet

Kandidat: Master of Innovation Management & Entrepreneurship, TU Berlin & Master of Business Administration, Twente

Nuværende job: Co-founder & Chief Growth Officer, Nordgreen

Tidligere erfaring: Head of Growth, The Hut Group

Mest kendt for: Evnen til at lancere og skalere brands globalt

Største success: Leder af et internationaliseringsprojekt der generede et trecifret millionbeløb + tidligere Talent100 hos Berlingske

Vis mere

Mere end 800% finansieret på Kickstarter

“Because Copenhagen is so special to us, we were compelled to design a line of watches, inspired by the city.”

Sådan lyder en af de indledende bemærkninger i Nordgreens inspirerende introduktionsvideo på deres Kickstarter kampagne. En video der bestemt er værd at se, hvis man interesserer sig for crowdfunding. På nuværende tidspunkt har kampagnen rejst 800% af det oprindelig mål på 100.000 kr. Penge, der kommer fra mere end 800 ”backere”. Backere, der til gengæld, får Nordgreen ure til helt specielle introduktionspriser.

Det flotte resultat gør kampagnen til en af de mest succesfulde danske kickstartere nogensinde.

Men det er heller ikke hvem som helst, der står bag det nye danske urmærke. Selvom begge stiftere kun er 27 år, besidder de hver især et CV der kan gøre selv de mest ambitiøse forpustede. Til at designe deres ure, har de tidligere B&O-, Hay- og Montana designer Jacob Wagner. En mand der er svær at overse på den skandinaviske design scene.

Forlod lovende karrierer hos McKinsey og The Hut Group for at blive iværksættere

Vi havde begge “fast-trackede” karrierer hos henholdsvis McKinsey & Company og The Hut Group. Det gjorde det muligt for os begge at få rigtig meget senioreksponering inden for relativt kort tid.”

De at have været en del af store projekter i vores respektive virksomheder, er klart der, hvor vi har lært mest igennem hele vores karriereforløb. Vores internationale akademiske erfaringer har uden tvivl skabt et solidt fundament for os begge

Selvom begge stiftere over de seneste år har opbygget lovende karrierer, var drømmen om at blive iværksættere ikke ny, og noget der løbende har ligget og ulmet. At få muligheden for at skabe sit eget meningsfulde job, er noget de to drenge ligger meget vægt på, når det kommer til motivationen bag Nordgreen.

Lige siden vi gik på universitetet sammen tilbage I 2010 har vi snakket om, at vi på et eller andet tidspunkt, skulle etablere vores egen virksomhed. Dét, at det er muligt for alvor at gøre en forskel, samt at etablere jobs, er noget som tiltaler os begge rigtig meget, og er de primære grunde til, at vi begge har valgt at springe ud i livet som iværksættere.” 

“Det første vi begge gjorde, da vi fik første bonus i forbindelse med vores seneste jobs, var at købe et dyrt ur! Ure er noget som vi begge altid har været passioneret omkring. Når man samtidigt tager i betragtning, at urindustrien har en fornuftig vækst, besluttede vi, at det var oplagt at starte noget med ure. Et valg, der også gjorde det muligt for os at arbejde sammen med Blazar Capital, som er blevet grundlagt af Christian Arnstedt og Denis Fedoryaev.”

For de to drenge er det også vigtigt at knytte en historie til deres ure. Udover at brandet er stærkt forankret i København og den skandinaviske design tradition, er det vigtigt for Nordgreens stiftere, at deres iværksætter eventyr også tjener et større formål.

“Udover at tilbyde højkvalitets designer ure til fordelagtige priser prøver vi ligeledes at bygge en historie ind i alle vores ure. Et ur giver en måneds uddannelse til et barn i Indien, 200 kvm. bevaret regnskov i Latinamerika, eller to måneders rent vand til en person i Centralafrika. Valget træffes af forbrugeren selv via det serienummer, som findes på bagsiden af uret.” 

Nordgreen bliver født global

“Nordgreen er på nuværende tidspunkt live på Kickstarter, hvor projektet har genereret knap 1 million kroner på to uger, og virksomheden går officielt live i 14 lande den 3 februar. Vi har allerede ansat top folk fra Unilever i England, Daniel Wellington i Kina, og lignende, så vi er klar til at gå live global fra dag ét.”

Og det er ikke med hovedet under armen, at Nordgreen vælger lancere i 14 lande samtidigt. Gennem sit job i den Britiske startup inkubator The Hut Group, har Vasilij Brandt nemlig været med til at internationalisere og ekspandere online virksomheder til både Europa, Asien, USA og Sydamerika. En vigtig erfaring, der har været med til at skabe tidligere resultater for Nordgreen.

“Til dags dato har vi genereret mere end 30,000 email adresser i pre-launch fasen, og vi har ligeledes lavet aftaler med de største affiliate netværk i både Europa, Nordamerika, samt Asien. Desuden har vi 70,000 følgere globalt på de sociale medier allerede nu.”

Artiklen fortsætter under grafikken.

Nordgreen ure

Nordgreen starter med 3 modeller af ure. Fra venstre: Philosopher, Infinity og Native.

Nordgreen med på råd: ”Iværksætteri behøver ikke nødvendigvis at være revolutionerende

Går du med en iværksætter i maven, deler Vasilij og Pascar gerne ud af deres erfaringer som iværksættere. For dem selv har det nemlig aldrig handlet om droppe alt for at blive selvstændige. I stedet har de fokuseret på at opbygge en solid uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund. Erfaringer, som de tilskriver en stor del af deres succes til.

“Det er vigtigt at færdiggøre din uddannelse som det første. Det er super rart at vide, at man har noget at falde tilbage på. Specielt i tilfælde af, at alt ikke kommer til at gå som man håber på som iværksætter. Man kan vel nærmest se ens uddannelse som værende en “golden parachute” for fremtiden.”

“Få også noget relevant erfaring inden for iværksættermiljøet, inden at du selv hopper ud i det. At bygge og skalere en ny virksomhed hurtigt, kræver at man følger nogle specifikke skridt. At kende disse inden at man selv hopper ud i det, vil gøre processen meget mere overskuelig.”

“Iværksætteri handler ikke nødvendigvis om, at man skal udvikle noget som er fuldstændigt revolutionerende, eller gøre verden til et bedre sted! Man kan blive succesfuld inden for enhver produkt- / servicekategori. Så længe at man bare har det rigtige drive og ambitionsniveau. Det er alpha og omega, at du får skaber et stærkt team fra dag ét, men det er endnu vigtigere at dette team er passionerede og vedholdende ift. projektet.”

Vil du følge med på Nordgreens rejse, kan du skrive dig op til deres nyhedsbrev eller se hele kollektionen af ure her.

Bjarke Bierring Kristoffersen

Bjarke er Talentguidens ansvarlige for indhold og marketing. Han læser til dagligt sin kandidat på CBS, og har en stor interesse for iværksætteri, strategi og kommunikation. Kontakt: bk@talentguiden.dk

More Posts

Follow Me:
LinkedIn