Banner meptek

Du kan være den bedste til dit job, eller mest kvalificerede til opgaven, men uden troværdighed kommer du ikke langt. Det handler ikke altid kun om din faglighed, men i ligeså høj grad og hvordan du bliver opfattet. Er du til at stole på? Kommunikationstrekanten hjælper dig til at sikre din troværdighed.

Vi vil gerne tro på den person der taler, og vi vil gerne tro på, at det produkt vi køber kan det, som reklamen lovede. Troværdighed er det, som ofte afgør, om vi finder kommunikation acceptabel og god. Troværdigheden afgør om vi tror på personen og vælger at samarbejde, og i sidste ende ender med at købe produktet. Amy Cuddy, Sociolog ved Harvard University, siger, at

Det er mere afgørende for vores overlevelse at vide, om en person fortjener vores tillid.

Ligesom det i stenalderen var vigtigere at vide, om den fremmede ville slå dig ihjel, end om han kan bygge det bedste bål, er det i dag vigtigst at vise, at du er til at stole på. Troværdigheden står altså over fagligheden men hvordan gør sikrer du, at du virker troværdig?

Det behøver ikke at være kompliceret

Der findes hundredvis af værktøjer til at opnå troværdighed i din kommunikation. Et af de bedste og nemmeste at implementere er kommunikationstrekanten. Trekanten består af tre parametre, der spiller ind i etableringen af din troværdighed. 1. Identitet – hvem er du? 2. Imageønske – hvordan vil du gerne have, at folk ser dig? og 3. Ethos – hvordan andre mennesker ser dig. Hvis det billede omverdenen har fået af dig ikke stemmer overens med din aktuelle identitet, vil der opstå et troværdigheds-gap. Det er når alle tre punkter er i overensstemmelse med hinanden, at du er troværdig.

Lad os starte med at se på Identitet og Image ønske. Disse to punkter handler om dig selv. Det er de parametre, du har kontrol over og det er vigtigt, at de harmonerer med hinanden.

Identitet--Baggrund-Historie-Den-du-erommunikationstrekanten

  1. Identitet

Det er altid en god ide at starte med at se på sig selv. Hvem er du i egentlig, hvad er din baggrund, hvad er din historie, hvad er dine kompetencer? Gør dig tanker om dine svagheder og dine styrker. Ofte er det hvordan du tackler dine svagheder, der kendertegner dig som person.

  1. Imageønske

Du har under punkt 1 gjort dig tanker om hvem du er, men hvad fortæller du andre, om hvem du er? Hvordan iscenesætter du dig selv både visuelt og auditivt? Hvordan præsenterer du dig selv over andre?

Der skal være overensstemmelse mellem hvem du er, og hvem du fortæller, at du er. Du styrer til en vis grad din egen identiet og i høj grad dit eget image ønske. Ved iscenesættelse sætter du dig i det bedste lys som muligt. Du må gerne fremhæve din styrker i stedet for dine svagheder, men undgå at vælge et komplet nyt lys ved at lyve. Vær tro mod din egen identitet – det er vigtigere end at vise falske sider af dig selv. Spørg dig selv: ”Stemmer min identitet overens med mit image ønske? Stemmer mine konkrete kompetencer overens med det, jeg fortæller folk?”

  1. Ethos (troværdighed)

Spidsen i trekanten handler om omverdenen. Denne faktor kan du ikke styre. Du kan påvirke den med branding og selviscenesættelse, men i sidste ende tager omverdenen selv en beslutning om dig på baggrund af dine signaler, om hvem du er.

Kommunikationstrekanten er nu fyldt ud. Hvordan hænger de 3 sider sammen? Er der nogen steder, hvor der er gaps? Når alle punkterne harmonerer med hinanden har du et godt udgangspunkt for at etablere en god troværdighed, og så er det bare om at komme i gang med at sprede dit budskab.

Avatar

Meptek

Som eksperter i præsentationsteknik skriver Meptek om hvordan du kommer ud over scenekanten så dit publikum hører hvad du har at sige.

More Posts - Website

Follow Me:
Facebook